John Deeres indtjening banker i vejret

John Deeres salg og indtjening følger trop med et brandvarmt verdensmarked for landbrugsmaskiner.

Som vi har set det i maskinbranchen hos en række aktører på det seneste, så er det også særdeles positive toner, som John Deere serverer for markederne ved dagens præsentation af det nye kvartalsregnskab.

Salget har løftet sig med hele 30 pct. i forhold til sidste år samtidig med, at indtjeningen har løftet sig med 166 pct., oplyser maskingiganten.

John Deere omsatte i seneste kvartal for ca. 12 mia. dollar svarende til ca. 73 mia. kr. og havde en indtjening tæt på 11 mia. kr. - på tre måneder!

I en kommentar kalder John Deeres øverste mand på broen, CEO John C. May den seneste periode for solid.

"Vores resultater er bakket op af større fra alle vores business-enheder, hvilket er et udtryk for sunde verdensmarkeder for landbrugs- og entreprenørmaskiner", siger han.

John Deere forventer, at den positive bølge i den grad fortsætter det næste halve års tid. Således forventes salget af landbrugsmaskiner og præcisionsudstyr at øge med mellem 25 til 30 pct. for hele året, mens John Deere forventer at hente syv procent bedre priser hjem på udstyret.    

Der er dog også lidt malurt midt i de gode tider. Som man også har hørt fra andre sider - måske bedst illustreret af Fendts kortvarige lukning af deres traktorfabrik for nogle uger siden - siden melder John Deere om stigende udfordringer med at få leveret dele og komponenter til produktionen.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.