Klapper ud og ind på 15 sekunder

Nyt majsbord er hurtigere og har bedre indføring, lover Claas.

To nye otte- og 10-rækkede majsborde fra Claas trumfer forgængerne på flere punkter, bl.a. på hastigheden, fastlår Iwer Dall.

»Fordi skærebordet folder ind og ud på en anden måde, tager det kun 15 sekunder. Vores gamle bord tager mindst et minut«, påpeger han og tilføjer, at det ofte er en stor stressfaktor for chaufførerne.

»Et minut er jo ikke længe, men det kan godt føles sådan, når man holder i marken og har travlt med at få snittet, inden regnen kommer«.

Små detaljer tæller

Iwer Dall forklarer, at skærebordene mange steder er forfinet i detaljerne, men at det betyder meget for kapaciteten.

»For eksempel har vi ændret flere af vores små medbringere fra rund- til fladjern. Det gør, at majsplanten står langt mere stabilt i skærebordet«.

»Vi har også skråtstillet de to lodrette valser lige før indføringen, for på den måde falder majsen mere naturligt forover og trækkes så ind i indføringen med det nederste af planten først«, uddyber Iwer Dall.

Sidste år kørte ét af de nye borde test i Danmark. Til denne sæson er der solgt 11.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.