Mange nye Case IH og John Deere fik plader på i juli

Fremgang i indregistreringerne af nye traktorer i juli og tæt duel mellem Case IH og John Deere i toppen.

Coronakrisen fik i slutningen af foråret traktorregistreringerne til at gå lidt i stå.

Forsyningerne fra fabrikkerne lod vente på sig.

Midt på sommeren er der så den modsatte effekt. I forhold til juli sidste år er indregistreringerne steget med syv procent til 146 enheder indenfor landbrugstraktorer, ifølge nye tal fra bilstatistik.dk for traktorer fra 40 hk og opefter.

I statistikken dominerer Case IH med 33 enheder, mens John Deere er tæt på med 31 enheder.  

På de følgende pladser marker New Holland sig med 23 enheder og Massey Ferguson med styk.

Fendt noterer sig for 15 enheder, mens ligger på 13 enheder lige foran Claas med ti styk.    

Hæver man bundgrænsen for en landbrugstraktor til 70 hk i sit træk, så sker der iøvrigt ingen forskydning mellem mærkerne. John Deere mister dog tre enheder og er dermed fem enheder efter Case IH i toppen. 

For året som helhed til og med juli står John Deere noteret for en markedsandel lige over 20 pct. med 169 stk., mens Case IH er lige i hælene med 158 stk. og knap 19 pct. af markedet.

Fendt sidder på 15 pct. af markedet med 125 enheder, mens New Holland med 121 styk sidder på ca. 14,5 pct. af markedet.

Årets mest indregistrerede model er Case IH's Puma 240 CVX med 44 styk foran Fendt 724 med 34 enheder.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.