Maskinproducenter forbereder sig på at fyre folk

Der står mange maskiner hos forhandlere og ordrer-indgangen er faldende, lyder frisk måling blandt Europas producenter af landbrugsmaskiner.

For første gang siden 2016 ser Europas maskinproducenter både negativt på det nuværende markedsklima og forventningerne til fremtiden.

Det fremgår en ny måling offentliggjort midt i juli.

Månedligt producerer de europæiske maskinproducenters organisation Cema et såkaldt business climate index ud fra udvalgte medlemsvirksomheders oplevelse af markedet og forventningerne til markedet.

I 2019 har diagnosen udviklet sig tiltagende negativt – især hvis man aflæser på virksomhedernes opfattelse af markedet i Storbritannien, hvor man er mest pessimistisk – og i Tyskland.

Omvendt ser producenterne i en række central- og sydeuropæiske lande mere positivt på markedet ifølge Cema. Faktisk forventer man i Spanien, Italien og Frankrig omsætningsfremgang i 2019, selvom producenterne i Italien og Frankrig også er begyndt at se mindre optimistisk på markedet nu end for nogle måneder siden.

Udover de positive markeder oplyses det, at virksomhederne rundt omkring i Europa nu er begyndt at forberede sig til at skulle skille sig af med midlertidig arbejdskraft.

Således forventer over 40 pct. af virksomhederne at skille sig af med midlertidig arbejdskraft. I øjeblikket forventer langt de fleste dog at holde fast i det faste personale.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.