Multiva er klar med ny agressiv såbedsharve

Multiva Crossline er en agressiv såbedsharve, som kommer i syv forskellige arbejdsbredder.

Multiva Crossline er en ny serie af såbedsharver fra den finske producent, Multiva. Den nye model er udviklet på baggrund af mange års erfaring med produktion af såbedsharver, og den er ikke mindst målrettet bedrifter med højværdiafgrøder.

Crossline harverne er ifølge en pressemeddelelse specielt egnet til brug på arealer hvor jorden er bearbejdet med plov mv. Her bidrager Crossline med en meget agressiv  kultivering. Harvens tyngde og den korte tandafstand kommer specielt til gavn ved øverlig  behandling på kraftigere jorder.

For at imødekomme efterspørgslen fra brugerne, tilbydes Crossline i syv forskellige arbejdsbredder fra 6 til 15 meter. Crossline kan udstyres med en lang række forskelligt tilbehør.

Multiva slår på, at den lange rammekonstruktion sikrer en optimal fordeling af harvetænderne til gavn for såbedets ensartethed. Nyheden er konstrueret til at til at arbejde ved hastigheder op til 15 km/t., hvilket giver et  kapacitetsløft når tiden er knap.

9 rækker tænder, symmetrisk monteret på rammen og en smal tandsporsafstand på blot 65 mm og en 42 mm bred spids er ifølge producenten ensbetydende med en homogen kultivering i hele arbejdsbredden. 

Crossline er udviklet til en hård hverdag. En innovativ brug af højstyrkestål og kraftige komponenter sikrer et lavt vedligholdelsesbehov og lave omkostninger over maskinens levetid.

Multiva Crossline kan bestilles til kommende sæson. De første enheder leveres i vinteren 
2022.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.