New Holland fejrer 60 års traktorproduktion i England med én unik traktor

En helt speciel T7.300 markerer 60-års jubilæum hos New Holland, som dermed fortsætter traditionen tilbage fra "Sølvpilen".

Byggeriet startede i 1960, og i 1964 rullede den første Ford traktor ud fra nu New Hollands traktorfabrik i Basildon, England. Dermed kan New Holland fejre 60 års jubilæum med traktorproduktion, og det gør koncernen blandt andet med en helt speciel traktor.

Ét eksemplar laver New Holland af den: En New Holland T7.300, som med dens specielle larkering skal lede tankerne tilbage til 1960'ernes "swinging London", oplyser New Holland i en pressemeddelelse.

Traktoren blev lanceret først på ugen i forbindelse med den officielle fejring af jubilæet, og den skal nu rundt på en række forskellige udstillinger i løbet af året. 

Sølvtraktor startede tradition

Det er ikke første gang, New Holland på den måde fejrer et jubilæum med en speciel traktor. Traditionen startede tilbage i 1989 med den ikoniske Ford 7810 i en sølvudgave, som også går under betegnelsen "Sølvpilen". 

Igen i 2014 fejrede New Holland jubilæum, denne gang guldbryllup, og med speicelle udgaver af T6.180 og T7.270-modellerne. Nu føjes altså endnu en traktor til i rækken. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.