Pludselig er gammelt traktorbrand tilbage i traktortoppen

Ny-registreringerne fortsætter opad på traktormarkedet. Flere traktormærker og markedets størrelse overrasker.

Sidste år var salget af traktorer et anliggende mellem to gamle kendinge.

John Deere og New Holland.

Indtil allersidste måned sidste år lå John Deere øverst i statistikken over flest nyregistrerede traktorer. Da året var omme var New Holland krøbet forbi.

I år er billedet af traktortoppen blevet udvidet med flere spillere, mens New Holland aktuelt har været markant mindre frembrusende i statistikken.

Mest markant er det, at Massey Ferguson efter en placering et stykke nede i tabellen nu indtager en delt tredjeplads sammen med Agco-broderen Fendt med 38 nyregistreringer efter årets først to måneder.

Første- og andenplads deles af Case IH og John Deere med hver 42 enheder og en markedsandel på 17,6 procent.

Dermed har Case IH hævet sig et par procentpoint – formentlig med den første medvind fra mærkets aftale med indkøbsforeningerne B2B  Bonus og Agropartnere om levering af traktorer til landmænd i disse indkøbsforeninger.  

Claas har også en god form med knap 15 pct. af markedet og 35 enheder for de to måneder.  

New Holland er til gengæld faldet ned under 10 pct. af markedet med for mærket beskedne 21 enheder.

Voksende marked  

Hvor sidste år startede bidende koldt for traktormarkedet med en nedtur i salget, så er 2019 faktisk kommet anderledes godt for land.

Der er nemlig kommet plader på i alt 238 traktorer i januar og februar samlet – en stigning på knap en fjerdedel.

For februar isoleret set noterede John Deere sig i øvrigt flest enheder med en markedsandel på hver fjerde traktor, mens Claas var nærmest med 18,5 procent.

Faktaboks

 Nye traktor på plader

Nyregistreringer fra 1. januar 2019-28. februar 2019

Fra 30 KW og opefter.

 

1. Case IH                               42                    17,6

John Deere                            42                    17,6

3. Fendt                                  38                    16,0

Massey-Ferguson                38                    16,0

4. Claas                                   35                    14,7

5. New Holland                     21                    8,8

6. Valtra                                  12                    5,0

7. Andre mærker                    4                      1,7

8. Deutz-Fahr                           2                      0,8

McCormick                              2                      0,8

10. Holder                                1                      0,4

Iseki                                          1                      0,4

Ialt:  238 traktorer mod 192 i perioden sidste år.

Kilde: DBI IT’s traktorstatistik.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.