Sønderjysk maskinfirma er ny forhandler af kendte gyllevogne

M. Poulsen/LØMA ApS bliver eksklusiv forhandler af AP Gyllevogne og AP Gylletrailere i det sydjyske.

Fremover bliver det firmaet M. Poulsen/LØMA ApS med værksteder i Løgumkloster og Bredebro, der tager sig af salg og service af AP Gyllevogne og AP Gylletrailere i det sydjyske område. 

- Gylle er en vigtig del af dansk landbrug. Og det bliver ikke mindre i den kommende tid, siger indehaver Mogens Poulsen i en pressemeddelelse.

Derfor er håndtering af gylle et af vores strategiske fokuspunkter, og vi er meget glade for at være blevet eksklusiv forhandler for AP Gyllevogne og AP Gylletrailere i det sydjyske. 

Samtidigt med den eksklusive forhandling af AP-programmet får firmaet også adgang til at sælge KIMADAN-gyllevogne og pumper.

Jens Chr. Hundahl, som er adm. direktør i AP-K og dermed ansvarlig for både AP og KIMADAN er begejstret for det nye samarbejde. 

- Med M.Poulsen/LØMA ApS får vi en forhandler, der har sat sig for at spille en rolle i fremtidens udfordringer og muligheder omkring gylle. Samtidigt kender de vores produkter og servicerer allerede en del vogne, så vi er et rigtigt godt match, siger han.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.