Se her: Robotbølgen fortsætter – slut med at køre med frontlæsseren

Franskmænd viser prototype på en førerløs maskine, som skal klare en række skubbe- og løfteopgaver på farmen.

De er godt nok Europas andenstørste producent af frontlæssere.

Men franske M-extend group går også med tankerne om, at fremtiden bliver anderledes. For få dage siden viste de første gang på sociale medier en multimaskine, som skal kunne køre og lave en række løfte og skubbe-opgaver på husdyredrifter.

Det er gruppens lille udviklingsselskab med det sigende navn ManuRob, som står for et udvikle robotten. Den har efter sigende været på tegnebrættet i tre til fire år og kørt en del test – både på M-extends egen demofarm og ude hos en landmand.

- Den er dedikeret til at håndtere mange forskellige opgaver inde på farmen, og kører fuldstændig førerløst og kan selv styre kørsel, styring og løftebommens bevægelser, siger direktør for ManuRob Pierre Germanaud og fortæller, at maskinen er fuld elektrisk og i stand til at køre fuldstændig uden menneskelig styring. Faktisk skal den kun i tilfælde, hvor den skal transporteres fjernstyres, lyder forklaringen.


Pierre Germanaud, direktør for ManuRob


Og hvad skal den så egentlig lave?

I første omgang afprøves og bygges den til at kunne klare tidskrævende og lidt trælse opgaver som at skrabe staldgulve, lave de samme gentagne læsseopgaver på biogasanlæg, fodre kalve og løfte diverse materialer. Overfor LandbrugsAvisen forklarer udviklerne, at man koncentrerer sig om fire opgaver i første omgang, men efterhånden vil man bygge flere opgaver på.

Vi skal nok ikke forvente, at den kommer ud og køre på danske gårde lige med det samme.

- I øjeblikket kører den på testfarme, men vi er ikke parate til at sælge den. Vi er her for at diskutere vores projekt med forskellige partnere, inden det bliver kommercielt, siger han og forklarer, at den skal køre flere testtimer, før man nærmer sig et kommercielt tidspunkt.

- Vi skal have mere tid med den under normale forhold, siger han.

Som andre førerløse maskiner er teknikken baseret på en række sensorer, kundstig intelligens og brug af høj præcis gps-teknologi.   

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.