Semler Agro får importen af læssere fra Kramer

Nu udvider Semler Agro produktporteføljen med hjul- og teleskoplæssere fra den tyske producent Kramer.

Flere bedrifter har behov for læssere i hverdagen. Derfor har Semler Agro været på jagt efter en producent, som kan dække det behov. Og nu har Semler Agro netop lukket en aftale, der gør Semler til dansk importør og eneforhandler af mere end 20 forskellige modeller fra Kramer. De første demomaskiner er på vej til Semler Agros butikker.

»Vi oplever en stor efterspørgsel fra vores kunder, der har opgaver i hverdagen, hvor de har brug for læssere. Derfor har det været vigtigt for os at indgå en aftale med en producent, der har en bred vifte af maskiner, der også kan holde til hårdt brug på et travlt, dansk landbrug«, siger salgsdirektør Lars Frederik Henningsen, Semler Agro.

Med tilførslen af Kramers læsserprogram er Semler Agro nu i stand til at levere læssemaskiner til alle løfteopgaver, der er på et moderne landbrug. Det er alt fra små læssemaskiner til staldarbejde og helt op til de store teleskoplæssere til halmlæsning. Den største teleskoplæsser i sortimentet kan løfte 5.500 kg i ni meters højde.

De første Kramer-maskiner er på vej til Semler Agros forretninger, og vil blive vist frem for første gang, når Semler Agro er tilstede på Landbrugsmessen Gl. Estrup og Det Sønderjyske Fællesdyrskue de kommende uger.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.