Storforhandler om dansk traktorepoke: Manden bag var fantastisk

Fra 1979 og frem til produktionen af den danske traktor JL Traktor lukkede i Lemvig i midten af 1980'erne solgte Johnny Jørgensen op mod 150 fabriksnye traktorer fra sin maskinforretning JL Center Syd i Vandel.

Efter at vi i sidste uge dykkede ned i arkivet og fandt en artikel fra JL-traktorens forhåbningsfulde start i 1980, som vi berettede om her på LandbrugsAvisen Maskiner, har vi noteret os en del interesse for historien og fået flere henvendelser på artiklen om traktoren, der altså var danskproduceret og samlet ud fra en traktorkrop fra rumænske UTB, der sendte bl.a. motor, gearkasse og bagtøj til videre forædling i Danmark.  

Johnny Jørgensen er en af dem, som giver sine indspark til dette hjørne af dansk traktorhistorie. Han var i en periode landets største forhandler, som øvrigt blev varetaget på en lidt utraditionel måde.

”Det var en slags postordresalg, hvor fabrikken solgte traktorerne, og så sendte de en fax, når de havde mulige ordrer, og så tog jeg ud og snakkede med landmanden. JL tog selv de brugte traktorer retur”, forklarer maskinhandleren, der solgte traktorerne frem til produktionen blev solgt videre til nye ejere i Nakskov i 1985, der efter kort tid i øvrigt måtte indstille produktionen.

Johnny Jørgensen kalder manden bag traktoren, Jens Laursen, for en fantastisk mand at arbejde sammen med.

Jens Laursen her i artikel i Landsbladet 1980.

”Hvis man følte, at det var ved at gå lidt i stå, så ringede jeg op til Jens Laursen og fik modet på det igen. Jeg havde tit to-tre kunder med op til fabrikken. Når jeg efterfølgende spurgte til traktoren, så sagde de, at vi synes rigtig godt om manden. Han gik lige ind folk, og var fantastisk dygtig”, fortæller maskinhandleren fra Vandel, der i øvrigt efterfølgende blev Deutz-forhandler.

Fabrikanten fra Lemvig-egnen døde desværre alt for tidligt af en kræftsygdom for efterhånden en del år siden. Til gengæld opnåede han meget undervejs. Inden traktoreventyret havde han bl.a. egen produktion af gaffeltrucks, Je-Lau, som han senere solgte videre. JL Traktor solgte han iøvrigt videre, inden køberne i Nakskov ret hurtigt måtte opgive at føre produktionen videre. 

”Han løb stærkt og var en rigtig ildsjæl. Han troede på sit produkt. Jeg blev forhandler lige med det samme. Han fik ikke de store forhandlere.  Han fik de små smedemestre med få ansatte. Det passede ham ikke. Han var forretningsmand og derfor valgte han at fyre alle forhandlerne og lave fabrikssalg og lade mig oprette JL Center Syd”, fortæller Johnny Jørgensen.

Hvor let var det at sælge traktoren?

”Det gik rigtig godt. Det var en billig traktor. Den havde servostyring på alle modeller, og de havde et godt førerhus. Vi solgte til mange kommuner og indenfor staten. Jeg solgte til bl.a. til fængsler rundt omkring. Kommuner købte en omvendt traktor, som de brugte til at klippe fodboldbaner. Det var gode produkter”, siger han og opsummerer, at traktoren altså havde en for tiden ganske avancerede features og samtidig en attraktiv prissætning.  

Ifølge Johnny Jørgensen var det især modellen 530’eren, der passede godt til kunderne. At det samtidig var en dansk traktor, det var også et plus for markedsføringen og salget.  

”Der var en særlig følelse over det. Folk var begejstret for, at det var en ny danskbygget traktor. Jens Laursen var vant til at lave førerhuse til gaffeltrucks. Han viste godt, hvordan man lavede støjsvage førerhuse. Han var fantastisk til at reklamere for egne produkter og sagde bl.a., at man skulle åbne døren for at høre motoren. Den var rigtig støjsvag for en traktor på den tid”.

Hvordan var kvaliteten, når en stor del af traktoren kom fra en rumænske traktorfabrik?

”En ny traktor er altid følsom for reklamationer. Produket var grundlæggende godt. Men der selvfølgelig også svagheder. Koblingen var ikke så god for start af. Vi havde en del reklamationer på koblingerne. Jeg ringede på et tidspunkt til en grossist for at få fat i en tysk kobling, så fandt vi én, som vi satte på i stedet. Så blev det sådan, at hver gang der kom en traktorkrop hjem fra Rumænien, så skilte de den og satte en tysk kobling ind. En anden ting var starteren. Den var ikke den bedste kvalitet. Der kunne jeg godt være udsat for, at en ny traktor ikke kunne starte efter to dage. Jeg vidste godt, at det var starteren. Kunderne var meget forstående. Det meldte jeg tilbage til fabrikken, og efter kort tid blev mange ting skiftet ud med gængse ting. Både starter, kobling med mere”, fortæller han.

En anden svaghed var liften. Især de store modeller havde for lille lift i forhold til traktorens ydeevne.  

 ”Den var ikke så kraftigt bygget. Den kunne trække mere end den kunne løfte mange gange. 530’eren var absolut den bedste. Her passede redskaberne til trækkræften,” mener han.   

Det menes jo, at det faktisk lykkedes at producere 3.000 traktorer. Hvorfor tror du, at Jens Laursen alligevel solgte produktionen videre?

”Han havde nok følt, at der var mange traktormærker i Danmark, og at han var heldig ved at komme ud af det dengang. Der skete en kollesal udvikling i de år, og der var ikke noget elektronik i de rumænske traktorer, så jeg tror, at der var en erkendelse af, at det i længden ville være svært at konkurrere”, siger Johnny Jørgensen.

Efterfølgende blev han selv Deutz-forhandler, og dermed fik han også en mere avanceret traktor i sit sortiment over tid. Det var dog ikke et problem fortsat at handle brugte JL-traktorer.

”Det har været to gode oplevelser. Det er vidt forskellige mærker, men der var kunder til begge dele. Vi havde mange små landbrug, der passede til JL-traktorer. I dag er det meget få, som kun har behov for 50 og 70 hestekræfter, og dem der er tilbage, de er jo ældgamle. For os var det meget godt fulgt med tiden, at vi på det tidspunkt fik Deutz-forhandlingen”, fortæller 72-årige Johnny Jørgensen, der i dag har solgt sin maskinforretning, men stadig er aktiv med at sælge traktorer.