Tidligere demopilot skal sælge Fendt-traktorer i Sydjylland

Salgsteamet hos Fendt-forhandleren TBS Maskinpower får tidligere demopilot for Fendt i Tyskland med på holdet.

Fendt-forhandleren TBS Maskinpower i Starup udvider nu sit salgsteam med en tidligere demopilot for Fendt i Tyskland. Den nu 37-årige sælger Martin Geiser kommer fra en baggrund som landmand hjemme på familiens I/S og er uddannet driftsleder fra Bygholm og har derudover købt og solgt maskiner til eksport de sidste 15 år, oplyser maskinforretningen i en pressemeddelelse.

”Fendt udvider sit sortiment med stor hastighed lige for tiden, og vi har brug for dygtige sælgere for at udnytte markedsmulighederne. At vi så har fået fat i en mand, der både kender landbruget til bunds, er en erfaren traktorfører og har forstand på både maskiner og handel, er utrolig heldigt”, siger direktør Jens Hansen, TBS Maskinpower i en kommentar

Martin Geiser er netop tiltrådt her pr. 1. november.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.