Video: De skal dyste om at blive Danmarks bedste lærling

6.-7. november skal fire af landets dygtigste landbrugsmaskinmekaniker-lærlinge kæmpe om, hvem der er Danmarks bedste i faget. Mød alle fire i videoen her.

Der bliver drøn på, når fire lærlinge fra fire forskellige maskinforretninger kæmper mod hinanden på Erhvervsskolerne Aars 6.-7. november.

Her skal de dyste om titlen Danmarks Bedste Lærling - Landbrugsmaskinmekaniker 2015, hvor vinderen ud over titlen som den bedste lærling i faget også løber afsted med flotte præmier fra Grene, der er hovedsponsor i konkurrencen.

De fire finalister er: Ronni Larsen fra J. Hundahl A/S, Michael Mandau Schmidt fra Herborg Smede og Maskinforretning, Morten Enok Hansen fra Søllested Maskinforretning og Søren Lykke Døssing fra Grundvad Maskinhandel. 

Fælles for dem alle er, at de skal igennem fire praktiske og realistiske opgaver, hvor de på to timer skal forsøge at løse hver opgaver. Vinderen er den, der samlet set scorer flest point i alle opgaver.

Som publikum kan du følge deltagerne på tæt hold, eftersom konkurrencen er åben for tilskuere. Det hele foregår på Erhvervsskolerne Aars fredag fra klokken 12.00-17.00 og lørdag fra klokken 07.30-13.00. 

Du kan også læse et portræt af de fire deltagere i LandbrugsAvisen på fredag 30. oktober.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.