Video: Smart frontlæsser sprætter selv wrappen

Frontlæsser sprætter selv folien op.

Du behøver ikke ud af førerkabinen, når du skal have fat i wrappen med denne smarte grab. Frontlæsseren sprætter selv folien, som hænger tilbage, efter du har fyldt fodervognen.

Mange synes om frontlæsseren, kan man konstatere på sociale medier. Facebook-gruppen Agricultural Machinery har delt en video af grabben, der allerede er liket og delt et væld af gange. Også på den danske Traktorgruppen er den delt og liket. Det er nok især på store kvæglandbrug, at den er et hit.

Hvad koster den så? Det spurgte vi os selv på Landbrugsavisen.dk. Producenten er tyske frontlæsserspecialist Toll - ikke at forveksle med JF-Toll.

I deres  produktblad for deres 'rundballenteiler' angiver de listeprisen til knap 4000 euro, svarende til omtrent 30.000 kr. Maksvægten på rundballen kan være 1400 kg. Rundballegrabben er flere år gammel, men de er tilsyneladende ikke nemme at få fat på Danmark. En hurtig Google-søgning viser dog, at Fendt-værkstedet Underbjerg ved Rødekro oplyser, at de forhandler Stoll.

Er sådan en grab noget for dig? Er det pengene værd? Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.