Nærhed og lokalkendskab er vigtigt i planteavlen - også efter fusioner

Da jeg var ung planteavlskonsulent for 20 år siden, var der stadig rigtig mange små, selvstændige planteavlskontorer rundt om i landet. 70-80 stykker er nok ikke helt galt skudt.

Siden da er der sket en voldsom udvikling med den ene fusion efter den anden. Og i dag er der måske et par og tyve planteavlsrådgivningscentre tilbage - nogle dog fordelt på flere lokaliteter. Nogle kontorer er meget store, nogle få ret små og resten midt imellem - men jeg er ganske sikker på, at flere af dem stadig barsler med fusioner.

Man kan spørge sig selv, hvornår det stopper. Eller om det stopper. Og man kan også spørge sig selv, om fusioner altid er af det gode?

Jeg tror det ikke. For der går noget vigtig nærhed og tilknytning til lokalområdet tabt hver gang, der sker en ny fusion. Og det mener jeg, er vigtigt i planteavlen.

En nødvendig udvikling?

Nogle vil hævde, at det er en nødvendig udvikling. I takt med at landbrugene bliver større og større, skal rådgivningsvirksomhederne selvfølgelig også følge med. De skal kunne tilbyde specialiseret rådgivning på højeste niveau. Og det er jeg da bestemt enig i.

Dertil kommer, at danske landmænd, der investerer i udlandet, bliver mere og mere internationale. Mange af dem er vant til at bruge danske rådgivere, der hentes ud til den udenlandske bedrift nogle gange om året. Så for dem spiller det ikke den store rolle, om de har 15 minutter eller to timers kørsel fra deres danske bedrift til konsulenten - bare han er den bedste.

Andre er til gengæld glade for nærheden - og for konsulentens kendskab til markerne, naboerne og lokalområdet. De kan godt lide den personlige kontakt, og muligheden for at de lige kan smutte forbi konsulentens kontor, hvis der er noget. Eller få konsulenten ud i marken med kort varsel.

Tiden er til fusioner

Indrømmet - tiden er med de store og internationale landmænd.

Efterhånden sker alt over computer, tablet og mobil - og man kan lynhurtigt tage et billede eller en video af et problem i marken og lægge det på sin erfagruppes Facebook - eller sende det til konsulenten. Og kort tid efter tikker adskillige bud på svaret ind. Uanset hvor i verden, man befinder sig.

Så hvad skal man i virkeligheden med nærheden?

Øget rationalisering

En øget rationalitet er - udover nutidens krav om konsulenter med specialviden på højeste niveau - en anden stor begrundelse for de mange fusioner.

Ønsket om en øget rationalitet bunder selvfølgelig først og fremmest i økonomi. Tingene skal selvfølgelig løbe rundt - og større og mere rationelle enheder er en populær metode til at sænke omkostningerne pr. enhed. Ikke kun i landbruget og rådgivningsbranchen - men overalt i samfundet. Men det har sin pris - ofte på den menneskelige front.
Derimod ser de store enheder helt rigtigt ud på papiret. Spørgsmålet er bare, om tingene også bliver mere rationelle og økonomiske, jo større man er - når man kommer ud i virkeligheden?

Brug besparelsen rigtigt

Jeg er ikke økonom, så det skal jeg vel i bund og grund ikke gøre mig klog på. Men jeg ved, at man jævnligt hører om, at fusioner er blevet meget dyrere end man regnede med. Og at det egentlig ikke har givet den ønskede besparelse - tværtimod.

Årsagen til det kan være mange. En af dem er måske, at det personalemæssige ikke længere hænger så godt sammen, eller at der bliver længere til kunderne.

Det kan også være, at man synes, at en fusion kræver et nyt, stort og flot kontor. Der er bare det ved det, at det koster at bygge eller investere i et nyt domicil. Især hvis man sætter overliggeren meget højt - som nogle centre har gjort.

Jeg er af og til på besøg på landbrugscentre rundt om i landet. Og jeg må indrømme, at jeg ikke imponeres af flotte, pompøse rammer for rådgivningen. Tværtimod. Jeg har mere end een gang tænkt, at her kunne landmandens penge være blevet brugt meget bedre - og på noget helt andet end mursten. Stort og flot er ikke altid bedst.

Fusioner er fremtiden - men det skal ske med omtanke og respekt for landmanden. For det er ham, der betaler.

God påske.