Landmand: Jeg blander efterafgrøder, så de udfylder alle hulrum

Anne Arentofts bedrift er på vej mod Conservation Agriculture, hvor jorden røres så lidt som muligt, og hvor der er konstant plantedække i form af især efterafgrøder.

Målet er en sund jord i balance, og derfor eksperimenterer hun med mange forskellige efterafgrøder for at finde den bedste kombination. Efterafgrøder er nemlig ikke kun et spørgsmål om at lave en masse biomasse, men også om at få den bedste rodudvikling i alle dybder og ikke mindst aktivere den mikrobiologiske aktivitet i jorden.

»Jeg blander selv mine efterafgrøder og tilstræber, at blandingerne indeholder planter med forskellige egenskaber og arkitektur under og over jorden. Nogle plantefamilier sætter pælerod, andre sætter trevlerod, og nogle går i dybden, mens andre har mere overfl adisk rodnet.

Det samme gælder over jorden. Så jeg vil gerne have forskellige plantefamilier repræsenteret i blandingerne, både korsblomstrede, bælgplanter, kurveblomstrede og græsser.

Med inspiration fra USA prøver jeg også at finde plads til plantearter fra et varmere klima for at skabe variation«.

Det for tæller Anne Arentoft , der driver Kysinggaard ved Norsminde Fjord nord for Odder med masser af fremavl.

Hun tog for 3-4 år siden spinget fra plov og rotorharve til Conservation Agriculture (CA). Eller rettere - hun er stadig på vej.

For hendes såmaskine (Horsch Pronto) egner sig ikke til no-till, da den bearbejder hele jordoverfladen, selv om hun sørger for, at det sker så overfladisk som muligt (maks. fem cm). Og da hun har et maskinsamarbejde med en anden bedrift, går der et stykke tid, før den skiftes ud. Ploven er heller ikke gemt helt væk, især af hensyn til væselhale og frøgræs.

Til gengæld har hun i den grad taget alle de øvrige principper i Conservation Agriculture til sig, nemlig et varieret sædskifte, konstant plantedække, mange efterafgrøder, snitning af halm og en sund, kulstofrig jord fyldt med mikrobiologisk aktivitet.

På en ha marginaljord såede Anne Arentoft forskellige efterafgrøder 31. maj. Hendes vildnis kalder hun det - med dejlige blomstrende hjulkrone, ræddike og gul sennep og bagved sudangræs, en to meter høj katost, vildtblandinger m.m.

Eksperimenterer meget

»Jeg eksperimenterer meget for at finde de bedste efterafgrødeblandinger. Det handler ikke kun om at få meget biomasse. Jeg arbejder også målrettet på at få mikrobiologien i jorden i gang. Hver plante har sin egen signatur og sender forskellige rodexudater ud i jorden, som understøtter opbygning af bakterier, svampe og kulstof«, siger hun.

Især planter, der har symbiose med mycorrhiza-svampen, er vigtige, fordi mycorrhiza skaff er planterne næringstoffer og vand, så de får større rodnet - og binder jordens partikler sammen, så jorden er mere stabil.

I 2018 har hun, ud over de kedelige MFO/pligtige efterafgrøder, selv sammensat fire forskellige blandinger.

»Min hovedblanding står på 96 ha og består af olieræddike (6 kg/ha), structurator (1 kg), solsikke (1 kg), sommervikke (20 kg), hør (1 kg), boghvede (5 kg) og honningurt (1 kg) - plus spildkorn. I alt 35 kg frø pr. ha.

På nogle marker er der også isået to kg persisk kløver. Efterafgrøden er sået 15/8 og er én meter høj nu. Jeg kan dog se, at mængden af olieræddikke skal halveres næste år, da den har taget magten«.

Efterafgrøderne sås ud med en Horsch Joker tallerkenharve med luftsåmaskine. Da den maks. kan udså 14 kg pr. ha, spredes store frø som olieræddikke, structurator, solsikke og vikke med gødningsspreder.

Grøngødning

»Efterafgrøder skal primært tænkes som grøngødning, fordi de tjener som foder til jordens mikroorganismer, orme, m.v. Når de henfalder, frigøres næringsstoff er til næste afgrøde i letoptagelig form.

C:N forholdet i plantematerialet skal tilpasses mikroorganismernes behov. Ved C:N over 25:1 er der brug for tilførsel af N for fuldstændig omsætning. Mens et lavere C:N kræver ekstra kulstof, hvilket tærer på jordens reserve«, siger Anne Arentoft.

Bælgplanter, der fikserer kvælstof fra luften, er derfor gode blandingspartnere. Desværre er de endnu kun tilladt i de frivillige blandinger.

Albrecht analyser

Anne Arentoft sendte i foråret jordprøver fra fem marker til England for at få lavet Albrecht-analyser via firmaet ’Levende jord’. Hun ville bl.a. kende jordens indhold af calcium, magnesium, kalium og natrium - da det er vigtigt at ramme det rette indbyrdes forhold for at få en jord i balance.

For meget calcium i jorden gør magnesium utilgængelig for planterne - og det samme med K/Na.

Hun har fået en detaljeret rapport om jordens indhold af næringsstoff er, humus m.m. Og en tre års plan for, hvordan jordens balance genoprettes.

»Humus-indholdet i mine marker lå de fleste steder på et lavt niveau (1,28-3,77 pct.), så der er noget at rette op på efter mange år som svineproducent med ensidig vintersæd.

Analysen viste også for meget calcium og for lidt magnesium - og anbefalede 300 kg ren magnesium pr. ha. Det er helt urealistiske mængder, men jeg har spredt 5-600 kg ren dolomitkalk pr. ha på alle efterafgrøder og frøgræs her i efteråret, da det skal ud på levende planter. Dolomitkalk er med 10 pct. magnesium den bedste kilde«.

Tre veje til en sundere jord

70 arter i en blomsterbrak-blanding

Et hjørne af en af Anne Arentofts marker har været vandlidende i nogle år. Derfor har hun efter høst sået to ha MFO blomsterbrak (tæller faktor 1,5) med vildtblanding WA 70, der har 70 forskellige arter, da hun mener, det kan hjælpe på jorden.

»Jeg tjener alligevel ikke noget på at dyrke en vandlidende jord, så jeg kan lige så godt prøve at rette op på strukturskaderne ved målrettet at få mikrobiologien i jorden i gang ved hjælp af de mange planters forskellige rodsystem, som samtidig også løsner jorden. Så planen er at lade blomsterbrakken ligge hele 2019 og tage det med i rotationen igen i 2020«.

Græsukrudt løses med Conservation A.

Anne Arentoft har marker med påvist resistent rajgræs og væselhale. Bedriftens såmaskine bearbejder jorden i 3-5 cm, og er derfor ikke optimal ift. græsukrudt. Men det er Conservation Agriculture (CA), mener hun.

»Lige nu skal jeg være oppe på tæerne i forhold til græsukrudt. Jeg bruger halmstriglen som falsk såbed til at få ukrudtsfrø til at spire, inden roundup og såning af vintersæd. Og jeg lægger kun græsfrø ud i vårsæd. Men jeg er sikker på, at problemet kan minimeres, når jeg går helt over til CA, hvor kun sårillerne bearbejdes, så fremspiring af græsukrudt minimeres. Det har de held med i Tyskland mod agerrævehale«.

Strategi for husdyrgødning

Husdyrgødning er et aktiv i Conservation Agriculture, men indarbejdningen af husdyrgødning i jorden kan være et problem. Dels fordi man roder i jorden og dels fordi den tunge gyllevogn kan sætte spor.

Anne Arentoft udbringer meget husdyrgødning, og har valgt kun at slangeudlægge gyllen i voksende afgrøder.

»Den metode kan give en dårligere udnyttelse af kvælstof, hvis vejret er varmt og tørt i starten af maj. Men jeg vil gerne så tidligt i foråret og vil ikke vente på, at gyllen først skal nedfældes. Derfor udbringer jeg det først senere - primært i vintersæd«, siger hun.