Sponsoreret af MSD Animal Health
Er din polt klar til første drægtighed?
Selvom vaccination af polte er en simpel procedure, kan tingene gå galt. Læs mere om hvad du kan gøre for at forhindre fejl.

Hvorfor vaccinere?

Vacciner er et effektivt og hyppigt anvendt redskab til at begrænse sygdom hos grise. De fleste vacciner kan yde beskyttelse i en kortere periode, men vil for det meste ikke give samme livsvarige og stærke modstandskraft som en naturlig infektion. Naturlig infektion er dog som regel uacceptabel, da den forstyrrer den normale cyklus i en besætning og påvirker reproduktion, tilvækst og foderforbrug negativt, ligesom sygdom oftest vil betyde øget antibiotikaforbrug.

Desværre kan de fleste vacciner ikke fjerne smitstofferne, men alene forhindre at dyrene bliver syge af dem. Det er fx velkendt at man genfinder Mycoplasmer, PCV2, Parvo virus og APP, selv i vaccinerede dyr. Har man sygdommene i besætningen er vaccination derfor noget, man vedholdende må foretage. Vacciner er i særklasse vigtige ved introduktion af nye avlsdyr, da polte/gylte, som kommer ind med en anden baggrundsimmunitet, kan opformere og sprede smitstoffer de opsamler til resten af besætningen.

En svær logistisk opgave

En typisk dansk sobesætning indsætter nye polte svarende til 50 % af so-antallet. Dette sker typisk 6 gange om året og dyrene står i karantæne 6-12 uger afhængig af om der skal vaccineres med levende PRRS eller ej. Der er som regel rigtig god kontrol med SPF-sygdommene, men, som bekendt, er der mere mellem himmel og jord end SPF-sygdomme. En typisk polt skal derfor gennem et omfattende vaccinationsprogram.

”Eneste undtagelse er vaccination mod Parvo, hvor det er afgørende at polten er mindst 6 måneder gammel inden den vaccineres, da råmælksantistoffer ellers vil blokere for vaccinens effekt.”

Det betyder at flere vacciner måske gives på samme tid eller gives med korte intervaller mellem dem. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at de fleste vacciner vil have en anmærkning om, at samtidig indgivelse af andre vacciner ikke er undersøgt. Din praktiserende dyrlæge kan træffe beslutninger herom med udgangspunkt i det enkelte tilfælde. Det er almindelig praksis, at vacciner skal gives enten samme dag eller med mindst 2 ugers mellemrum.

Antistoffer opnået fra soens råmælk er i nogle tilfælde i stand til at blokere for en vaccines effekt, men er som regel ikke et problem efter grisenes 3 måneders alder. Eneste undtagelse er vaccination mod Parvo, hvor det er afgørende at polten er mindst 6 måneder gammel inden den vaccineres, da råmælksantistoffer ellers vil blokere for vaccinens effekt.

Det er altså en svær logistisk opgave at sammensætte et sikkert og operationelt vaccinationsprogram til polte, så de kan løbes og introduceres 7½ - 8 mdr. gamle.   

Vaccinerespons kan forstyrres  

Som om det ikke var nok, er der også ydre forhold, som kan forstyrre grises reaktion på vacciner. Det understreges i godkendelserne af alle vacciner, at ”kun raske dyr må vaccineres”. Forklaringen er, at der er grænser for, hvad et immunsystem kan håndtere af smitstoffer på én gang. Det som måske kan overraske er, hvor meget der egentlig kan påvirke immunsystemets reaktion på en vaccine.

Enkelte undersøgelser kaster lys over dette. Vaccination med levende PRRS simulerer en ”rigtig” sygdom og kan have negativ indflydelse på virkningen af en samtidig Mycoplasma vaccination. Tilsvarende er det påvist, at infektion med Spolorm nedsætter immuniteten af Mycoplasma vaccination. Selvom det kun er sparsomme undersøgelser, er det nok til at advare om, at det kan gælde for de fleste vacciner og for de fleste sygdomme. I denne sammenhæng er respiratoriske sygdomme som PRRS, Influenza og infektion med Spolorm, nok de mest vigtige at være opmærksom på.

Enhver erfaren svineproducent ved, at hvis der kommer Rødsyge i søerne, skal man en tur i siloen eller kornlageret for at kigge efter mycotoksin. Ældre russiske undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem mycotoksin og Rødsyge. Påvirkningen afhænger selvfølgelig af hvilke af de mange toksiner, det drejer sig om, og i hvilken mængde de forekommer. Dog vi ved nok til at kunne konkludere, at mycotoksiner kan undertrykke immunsystemets funktion og derfor også forstyrre grisens reaktion på en vaccination. Selvom toksin-binder i mange tilfælde kan hjælpe gevaldigt, er det heller ikke en 100 % løsning, der kan erstatte mycotoksin frit foderet.     

Hvad gør jeg?

Det er vigtigt at sammensætte sit vaccinationsprogram i tæt diaglog med besætningsdyrlægen, så det er operationelt. Men man er nødt til kritisk at have de nævnte forhold i baghovedet og sikre sig, at der er kontrol med de forstyrrende elementer. I store besætninger er der hele tiden gang i et eller andet, da immunsystemet udvikler sig forskelligt i individuelle dyr, og derfor kan det være en svær opgave. Som udgangspunkt er det vigtigt at sikre sig at transport og opbevaring af vacciner er optimale. F.eks. må opbevaringstemperaturen ikke svinge mere end tre grader op og ned omkring 5 OC. Vaccinationstidspunkter og håndteringen af selve vaccinen skal selvfølgelig tilpasses driften, men samtidigt skal vaccineproducentens anbefalinger følges.

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health, vaccination, vaccinationsprogram, sygdomme, svin

Sponsoreret af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.