Ugen på spidsen: Derfor orker vi ikke udbyttemåling på markniveau
Mange mælkeproducenter ser ikke et potentiale i at registrere deres grovfoderudbytter på markniveau. Det er der flere grunde til.

Hvorfor er udbytteregistrering på markniveau ikke for alvor slået an i Danmark?

I nogle egne af landet nyder det en behersket udbredelse, i andre er der nærmest ingen interesse, og på et særdeles spændende kvægbrugsmøde forledes, arrangeret i et nyt samarbejde mellem LandboSyd og Vestjysk Landboforening, rakte kun fire-fem ud af 100 deltagere armen i vejret, da der blev spurgt til anvendelsen.

Der er ellers gode penge i udbytteregistrering.

Beregninger fra Seges viser, at udbytteregistrering i bedste fald kan give 1.500 kroner mere på bundlinjen pr. årsko. På vej ind i et produktionsår med udsigt til i bedste fald stagnerende mælkepriser, kan det beløb gøre en stor forskel.

Samlet op for længst

Men spørgsmålet er ifølge ikke så få af deltagerne i kvægmødet, om det er rigtige penge eller ’konsulentkroner’.

Valutaen ’konsulentkroner’ er ikke en, du kan veksle gode danske kroner til i banken. Ifølge en deltager på kvægmødet er ’konsulentkroner’ penge, der kun findes på papiret. De opstår i konsulentudregninger, men er reelt ikke mulige at tjene.

»Det er kun konsulenter, der kan regne den slags ud. Hvis der virkelig var 1.500 kroner at tjene pr. årsko, så havde vi nok samlet det beløb op for længst, andet har vi da ikke råd til«, sagde han.

Af debatten fremgik andre indvendinger:

Du får ikke bedre kvalitet grovfoder af at måle udbyttet. Du kan sagtens hæve kvaliteten af dit grovfoder uden udbyttemåling.

Jeg har de marker, jeg har, og der er grovfoder i det hele, så der er ikke så meget at flytte rundt med. Hvis du selv skårlægger, river eller kører fra, kan du godt vurdere, hvad græsmarken giver og om det er tid at lægge den om.

Skal være sikker på gevinsten

To argumenter kom ikke i spil på mødet på Agerskov Kro, men spiller helt sikkert også en rolle.

For det første er der for den gennemsnitlige mælkeproducent hele tiden nye regler og krav, han SKAL forholde sig til, og nye fokusområder og optimeringsmuligheder, han BØR forholde sig til. Vel at mærke oveni 70-80 timers arbejde om ugen på sit kvægbrug.

Rådgiver: Status over årets grovfoderkvalitet kan forbedre næste års resultatKvæg Torsdag 23. november 2017 · 07:13

Hvad angår det sidste, så sagde en deltager på kvægmødet: »Der er altså kun et begrænset antal timer til rådighed, så vi prioriterer det, hvor vi er mest sikre på at få gevinsten«.

For det andet er udbytteregistrering bøvlet.

Kun Claas og John Deere tilbyder automatisk og trådløs overførsel af data fra finsnitteren til Dansk Markdatabase, mens Krone tidligst får en løsning på plads i andet halvår af 2018.

New Holland bliver måske klar om to år, men har allerede varslet en risiko for forsinkelser i projektet, mens AGCO-koncernen ikke kan sige noget om, hvornår Fendt Katana bliver klar.

Alternativet til den automatiske og trådløse overførsel er i de fleste tilfælde bøvlet med brovægte, vejesedler og en masse tastearbejde.

Markens svar på ydelseskontrollen

Det ændrer ikke på, at udbytteregistrering er en rigtig god idé med et sikkert potentiale for at give en bedre bundlinje, afhængig af udgangspunktet.

Udbytteregistrering svarer til at gøre i marken, hvad du altid har gjort i stalden med ydelseskontrol.

Derfor må opfordringen være at forøge presset på producenterne, så automatisk og trådløs dataoverførsel bliver standard.

Kig bare på, hvor hurtigt Dinamica Danmark og CowConnect fik udbredt automatisk og trådløs overførsel af data mellem fuldfoderblanderen og DMS, da først der lå en enkel og driftssikker løsning klar.

Desuden må indtjeningspotentialet gøres mere konkret.

Vi skal se, hvordan andre mælkeproducenter arbejder med det. Vi skal se, hvad vores kolleger tjener på det. Vi skal se, at ’konsulentkronerne’ forvandle sig til rigtige penge, kunne man sige.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.