Brug Kvælstof-barometeret

I de mange år med restriktioner på kvælstof var der ikke megen ide i at flytte ret meget rundt med de begrænsede kvælstofmængder. For planterne fik alligevel for lidt - og udbyttet kunne alligevel ikke optimeres 100 pct.

I dag ser det noget anderledes ud. Kvælstof-normerne er steget betragteligt de sidste to år, og er i år på et økonomisk optimalt niveau for første gang i mange år. Og det gør det interessant igen at tænke i finjustering og optimering af kvælstof-mængden. Der er nu plads og god mening i at tredele eller firedele N-mængden - også selvom man ikke dyrker brødkorn.

I de mange år med restriktioner på kvælstof var der ikke megen ide i at flytte ret meget rundt med de begrænsede kvælstofmængder. For planterne fik alligevel for lidt - og udbyttet kunne alligevel ikke optimeres 100 pct.

I dag ser det noget anderledes ud. Kvælstof-normerne er steget betragteligt de sidste to år, og er i år på et økonomisk optimalt niveau for første gang i mange år. Og det gør det interessant igen at tænke i finjustering og optimering af kvælstof-mængden. Der er nu plads og god mening i at tredele eller firedele N-mængden - også selvom man ikke dyrker brødkorn.

Men hvordan gøres det bedst?

Måler planters N-optag

Ja det er der ganske givet adskillige metoder til. Men personligt synes jeg, at en af de mest interessante er Yara’s Kvælstof-barometer - som bringes i LandbrugsAvisen i denne uge og de næste fem-seks uger frem. En metode som man i en del år har brugt i Sverige til at forudsige, om det kan betale sig at give hveden mere kvælstof i maj måned - og hvornår.

Kvælstof-barometeret giver kort sagt et rigtig godt bud på, hvilken kvælstofmængde der giver det højeste økonomiske udbytte i høst - alt efter forløbet af vækstsæsonen.

Vurderingen baseres på målinger af N-optaget i hvedeplanter løbende gennem sæsonen - fra midt i marts til først i juni - målt med Yaras N-sensor i en håndholdt udgave.

Målingerne foretages af Yara i danske landsforsøg med stigende N-mængde (fra 0 til 300 kg N) flere steder i landet.

0-parcellen bruges til at fastlægge hvornår mineralisering og frigivelse af kvælstof fra jordens pulje sker - og med hvor meget. Så denne ret så varible faktor også kan indregnes i N-strategien.

Året påvirker behovet

Grunden til at der er behov for sådanne målinger hvert år, er at hver vækstsæson er helt unik og adskiller sig fra alle andre vækstsæsoner pga. det meget omskiftelige danske vejr.

Nogle år er det tidligt forår - men så bliver det koldt og tørt, og alt går i stå. Og der optages måske ikke ret meget kvælstof. Andre år kommer foråret sent, men når det først kommer, så buldrer det bare derudaf med 20 graders varme i flere uger. Og så er der alle mulige andre vejr-variationer derimellem.

Vejret er - og har altid været - den ubekendte faktor i hver eneste vækstsæson. En faktor man ikke rigtig har kunnet tage højde for på forhånd.

Men det er netop det, Kvælstof-barometeret gør. Det tager højde for vejret i hver eneste vækstsæson, så N-tildeling og gødskningsstrategi kan tilpasses foråret. Og netop derfor er det så interessant.

Spild af penge eller gevinst

For der er jo ikke meget ved at give 40 kg kvælstof pr. hektar til hveden midt i maj, hvis det alligevel ikke optages.

Det var netop, hvad der skete mange steder i 2016, hvor april var kold og våd, og maj var meget tør. Begge dele hæmmede både N-mineralisering og plantens N-optag og vækst. Og tildeling af mere kvælstof her var i mange tilfælde penge ud af vinduet, og kunne med fordel være sparet.

Til gengæld kan der være rigtig god økonomi i en sen N-tildeling, hvis der er gang i både vejr og plantevækst. I svenske forsøg har ikke kun protein - men også udbyttet - kunne hæves ved sene N-tildelinger helt hen først i juni.

Ser kompliceret ud

Indrømmet. Ved første øjekast ser graferne i LandbrugsAvisens Kvælstof-barometer en anelse komplicerede ud. Men når man først får hul på det, er det i virkeligheden ret simpelt og giver rigtig meget mening. Det handler bare om at følge årets gang i forhold til kvælstof. Og det fås ikke bedre end i Kvælstof-barometeret.

Prøv det!

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.