Forskere får mio. til at finde hemmeligheden bag resistent ukrudt

Forskere fra tre lande vil undersøge resistensudvikling i tre rajgræsarter.

Herbicidresistent ukrudt er et stigende problem, også i Danmark, og nu skal et europæisk projekt forsøge at give svar på hvordan og hvorfor ukrudtsplanter bliver modstandsdygtige overfor ukrudtsmidler.

Projektet er treårigt og har deltagelse af forskere fra Danmark, Grækenland og Italien. Budgettet er godt 300.000 euro, svarende til ca 2,25 mio. danske kroner. 

Formålet med projektet er at overvåge og kortlægge spredningen af resistens hos tre rajgræsarter, som er kendt som en græs med udbredt resistens -  og at udvikle nye værktøjer til at opdage resistensen samt udvikle strategier for bekæmpelse, som kan forebygge udvikling af resistens.

Den bærende idé i projektet er at finde de mekanismer, der ligger til grund for udvikling af herbicidresistens i ukrudt og bruge den viden til at udvikle effektive strategier til bekæmpelse af resistens. 

Med deltagelse af forskre fra tre lande kan der arbejdes med ukrudtsplanter, der har udviklet resistens under vidt forskellige forhold, og det øger sandsynligheden for at afdække hemmeligheden bag udvikling af resistens.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.