»Jeg har aldrig set så mange snegle før«

»Der er ekstremt mange snegle i år. De kravler rundt i kornet, mens vi høster. Jeg har aldrig set så mange før. Ikke engang de sidste to år, hvor der også var rigtig mange,« siger Karen Linddal Pedersen, chefkonsulent, Patriotisk Selskab.

Det er især de fugtige somre, vi har haft i de sidste tre år, der giver gode betingelser for snegle. For to år siden åd de mange snegle lystigt i de nysåede marker og gav store problemer. Men sidste år gik det ikke så galt, da der kom en tør periode fra midt i august og i september. Det hindrede mange snegleangreb - trods rigtig mange snegle før såning.

Læg gift oven på jorden

Prisen på sneglekorn er nu så lav, at det svarer til en skadedyrssprøjtning, fortæller Karen Linddal Pedersen.

»Det er vigtigt, at sneglekorn lægges oven på jorden - ikke blandes i jorden. For så virker det ikke ordentligt. Og så skal det spredes ud i forbindelse med eller lige efter såning. 3-5 dage efter såning er optimalt.«

Venter man med at sprede det, indtil sneglene er begyndt at æde af afgrøden, er det for sent. Så får de ikke smag for giften og fortsætter med at gna- ske løs af afgrøden,« siger hun.

»Læg noget grovmalet mel ud under en tallerken flere steder i foragre og på lerbanker på sådagen. Er der snegle under tallerkenen dagen efter, skal der lægges sneglekorn ud - fem kg pr. ha. I hvertfald på foragre og lerbanker. Men der skal holdes øje med hele marken.«

Snegle værste skadedyr

På Barløsegård ved Assens, der ejes af Hans F. Larsen, er snegle bedriftens værste skadedyr, for- tæller sønnen Frederik Larsen.

»Nummer 1 skadedyr hos os er snegle, da vi hverken pløjer eller harver, men sår direkte i urørt stub med vores Cross Slot såmaskine med disc-skær efter principperne i conservation agriculture. Det giver os rigtig mange besparelser. Bl.a. bruger vi slet ikke jordmidler i vinterraps eller vinterhvede længere. Det er ikke nødvendigt, fordi vi ikke roder i jorden. Så jeg synes, det er et OK bytte, at vi så skal bruge lidt ekstra kræfter på snegle,« siger Frederik Larsen.

Deres strategi er at give fem kg sneglegift pr. ha, der spredes med elspreder bag på såmaskinen. Og efter 1-2 uger følges op med 4-5 kg igen.

»Vi har gode erfaringer med en præventiv splitbehandling med sneglegift. Er man foran fra starten, får rapsen ro til at vokse til, og kommer så meget foran, at sneglene ikke skader den,« siger Frederik Larsen.

Han er ikke tilhænger af harvning, som mange tyer til inden såning for at holde jordsen sort og forstyrre og fratage sneglene deres fødekammer.

»Virkning af strigler mod snegle er usikker. Men sneglegift virker hver gang. Og så passer det bedst ind i vores dyrkningssystem.«

Rapstjek

I Kolding Herreds Landboforening tilbyder man - i lighed med andre steder - et rapstjek i den travle høsttid, hvor konsulenten tjekker den nysåede mark 3-5 gange i den kritiske startfase.

»Jeg skal ud på de første rapstjek i morgen (i onsdags, red.). Endnu har jeg ikke helt overblik over omfanget, men vejret er jo glimrende for snegle,« siger planteavlskonsulent Morten Knutsson, der anbefaler mange forskellige tiltag mod snegle. F.eks. tidlig såning af raps og vintersæd, så sneglene ikke kan nå at æde så hurtigt, som det kommer op. Overfladiske harvninger før såning. Pløjning, hvor overfladen vendes ordentligt ned. Sneglegift. Og en vågen landmand - også i høst.