Økologer vil skrue ned for brugen af konventionel gylle

Økologi skal være lig med bæredygtighed. Det mener forbrugerne, og det mener Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, der nu vil skrue ned for den konventionelle gylle til de økologiske afgrøder.

»Vi skal se på alt det, som nogen kan tænkes at stille spørgsmålstegn ved. Vi skal være klar, inden der kommer en dårlig historie i fjernsynet. Det er vigtigt at have orden i eget hus og ikke bare svæve på en lysegrøn sky,« siger formand Hans Erik Jørgensen.

Helt konkret foreslår han, at man skruer ned for brugen af konventionel husdyrgødning fra 50 kg udnyttet N til 40 kg udnyttet N pr. hektar for at vise retningen.

»Vi vil gerne klemmes lidt på nogle af målene, men det er også vigtigt, at vi ikke taber for eksempel nogle planteavlere i svinget,« siger han.

Hjemmelavet N

I stedet vil Hans Erik Jørgensen have økologerne til at selv at lave kvælstof ved at ændre sædskifterne og gennem recirkulering af næringsstoffer fra byerne.

»Sædskifterne skal være endnu mere økologiske med bælgplanter, så vi selv producerer kvælstof og ikke udpiner jorden. Vi skal dyrke flere lupiner og hestebønner, som samtidig kan erstatte importeret soja,« siger han.

Han har selv gode erfaringer med hestebønner, som han bruger til svinefoder.

»De egner sig godt til økologien, for de er nemme at holde rene og producerer selv kvælstof. Det ærgrer mig bare, at jeg ikke startede med dem for ti år siden,« indskyder han.

Samtidig ser Økologisektionen gerne, at der skrues ned for, hvor meget konventionelt foder, dyrene må æde. I dag må dyrene få fem procent konventionelt foder.

»Det skal vi udfase, så vi bliver endnu mere bæredygtige,« siger Hans Erik Jørgensen.

Recirkuleret byaffald

Fra byerne vil Hans Erik Jørgensen gerne modtage kildesorteret affald, som for eksempel er blevet til biogas og næringsstoffer, der kan bruges i marken.

Men er husholdningsaffald økologisk?

»Vi kan ikke forbeholde os kun at få næringsstoffer fra økologiske husholdninger, men det er en økologisk tankegang, at man recirkulerer. Når byboerne spiser vore produkter, vil det være logisk, at vi får deres affald tilbage til markerne.«

Recirkulering kendes fra spildevandsslam, men det har ikke været populært alle steder, og Arla accepterer slet ikke, at deres producenter bruger det….

»Vi skal selvfølgelig ikke sige ja til alting. Vi skal have nogle fornuftige regler, så vi ikke får dårlige historier med tungmetaller og sådan noget. Jeg tror, udviklingen vil gå stærkt, for kommunerne er meget interesserede i at recirkulere. Det er også en god historie for dem.«

Arbejde på tværs

Han mener også, at en af vejene frem er, at økologer bliver bedre til at arbejde på tværs af bedrifter.

»Plantemanden skal lave protein til husdyrproducenten, men kan så modtage noget gylle, så der er balance i næringsstofferne. Jeg kender økologer med for mange næringsstoffer. Dem må vi se at få bredt ud, ligesom der gerne skulle komme flere husdyrproducenter på Sjælland og Fyn,« siger han.

Brug for flere penge

Hans Erik Jørgensen peger på, at økologerne skal blive lidt mere progressive end i dag, for det er forbrugerne. Den udvikling kræver til gengæld, at staten sætter flere penge af til at udvikle økologien.

Er der særlig grund til at give økologer støtte til udvikling? Tømrere, guldsmede og andre erhverv kunne vel ønske det samme...

»Fordi politikerne ønsker mere økologi, og forbrugerne er med på den. Når man ønsker en retning, må man afsætte penge til det. Der er rigtig mange danskere, der gerne vil have det, og hvis det skal kunne lade sig gøre, og hvis det skal være mere bæredygtigt, skal der forskes og udvikles. De yngre vil bruge flere penge på økologi, og det skal vi være klar til at honorere.«

Hjertet skal med

Derfor glæder det ham også, at der er stor interesse for økologien i landbruget.

»Der er 40.000 hektar og 500 nye landmænd på vej,« siger han.

Hans Erik Jørgensen er ikke blind for, at det kan skyldes, at økologernes økonomi er betydeligt bedre end økonomien i resten af landbruget lige nu. Det må dog ikke blive det eneste.

»Det er vigtigt at få hjertet med. Man skal synes, det er en faglig udfordring, men det er min erfaring, at jo længere tid man har været økolog, jo mere lysegrøn bliver man,« siger han.

Læs mere i LandbrugsAvisen, der udkommer i dag 14.oktober. Læs som e-avis her. Tegn et abonnement på LandbrugsAvisen og få en fem ugers gratis prøveperiode.