12 sommerfuglearter er væk - og det fortsætter

Inden for de sidste 50 år har Danmark mistet 12 arter af dagsommerfugle, og tilbagegangen fortsætter, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Det er første gang, sommerfuglenes tilbagegang på dansk jord er blevet undersøgt, og de 12 arter, der er forsvundet for altid fra den danske natur, udgør omkring 10 procent af det samlede antal danske dagsommerfuglearter.

Og tilbagegangen viser ifølge undersøgelsen ingen tegn på at standse. Flere arter risikerer at uddø inden for en kort årrække, hvis ikke der ydes en målrettet indsats for at redde deres levesteder.

- Det er først og fremmest arter, der er knyttet til skovene, der har lidt de største tab, siger Anne Eskildsen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Ud af de 12 arter, der er væk, var de 10 knyttet til skoven.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.