15-årig dyrker og sælger kartofler: Jeg har tjent en del penge

Kasper Johansen går i 9. klasse og driver ved siden af sin egen lille kartoffelvirksomhed ved Varming i Sydjylland

15-årige Kasper Johansen er en ung mand med krudt i.

Han dyrker sine egne kartofler på et jordstykke på 600 kvadratmeter ved Varming. Det kaster 8 ton kartofler af sig, som han sælger fra fire stande i Ribe. Og det har været en god forretning, fortæller han til Jyske Vestkysten.

Pengene er brugt til blandt andet nyt udstyr til kartoffeldyrkingen, herunder en ATV. Hans bedstefar er partner, og han får "en hotdog ved pølsevognen som årsløn," lyder det med et grin fra Kasper Johansen.

Kasper Johansen indtrådte første gang i kartoffelbranchen for fem-seks år siden, da han overtog opgaven med at sælge naboens kartofler - og siden da har interessen ført ham videre, så han i dag bruger 15 timer om ugen på sin forretning.

"Jeg kunne jo se, at det var sjovt, og at der var penge i det. Det er sjovt at se processen fra, at der kommer en kartoffel i jorden, til det bliver til flere," siger den 15-årige til Jyske Vestkysten.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.