Bølgerne går højt om små vandløb

Landmænd og sportsfiskere kæmper om små vandløbs funktion.

For 20 år siden, da Ole Mogensen købte Sandmosegård ved Bogense gik han en tur for at lære sin jord at kende. Pludselig hørte han en rislen, og da han skubbede græsset til side så han, at det var lyden af vandet fra et drænrør, der løb ud i bækken.

»Sådan var det dengang, og nu er det mindst ti år siden, at det var sådan. Nu løber drænrøret ud under vandspejlet, og jorden er vandmættet i mange marker om vinteren. Flere steder står der store søer i marken. Jeg har især tre hektar, der er problematiske,« siger landmanden, der dyrker 60 hektar, har 375 årssøer og producerer 11.000 smågrise.

Mister jord

I dag løber vandet ikke lige så effektivt væk gennem Jerslev Bæk som før, og det kan allerede ses i markerne. Men når de nye vandområdeplaner træder i kraft, frygter han at det går helt galt. For selv om Jerslev Bæk er et lille vandløb, er det omfattet af de planer, der er ved at blive udmøntet. Det kan meget vel betyde, at vandstanden skal hæves.

»Hvis de hæver vandstanden, så må jeg opgive halvdelen af mine marker,« siger Ole Mogensen, der så ikke kan se, hvor han skal slippe af med gyllen og desuden imødeser stigende omkostninger, når han skal indkøbe mere foder i stedet for at producere det selv.

Og på de resterende marker, hvor han i dag høster i omegnen af 8 ton hvede pr. hektar, forudser han lavere udbytter, fordi rodzonen under markerne blive lavere i takt med at vandstanden stiger.

»Det vil være en katastrofe for mig,« understreger han.

Men hvorfor stiger vandstanden, når små vandløb er med i vandplanerne?

Det har seniorrådgiver i vandløbsforvaltning, Jan Hjeds, en forklaring på. Han peger på, at vandløbene, der er med i vandområdeplanerne, skal opfylde det, som EU kalder »god økologisk tilstand«. I dag er Ole Mogensens vandløb allerede god økologisk tilstand, når det gælder smådyr og fisk. Men ikke når det gælder plantevækst. For at det kan opfylde god økologisk tilstand i forhold til planter i bækken og på brinkerne, skal vandstanden hæves.

»DCE ved Aarhus Universitet siger, at i vandløb med meget stejle brinker, skal man genskabe overgangszonen mellem land og vand, og det kan man jo kun ved at hæve vandstanden,« siger han og peger ned i en rapport fra DCE.

Hvordan får man højere vandstand?

En højere vandstand kan man for eksempel opnå ved at fylde grus og sten i vandløbene eller ved at skære grøde sjældnere.

»Det kommer også af sig selv, når man begrænser grødeskæringen for at skåne sarte arter, men det giver en dårligere vandafledning,« siger Jan Hjeds.

Mange små vandløb i flade områder, som for eksempel på Nordfyn, hvor Ole Mogensen bor, er netop dybt nedgravede.

Samtidig er det en kendsgerning, påpeger Jan Hjeds, at afvanding er en forudsætning for plantedyrkning. Her henviser han til et notat af lektor Casten Tilbæk Petersen, Københavns Universitet, Institut for Plante og Miljøvidenskab.

»Han skriver, at vandstanden i vandløbene er afgørende for om det er muligt at opnå tilstrækkelig afvanding af jorden på tilgrænsende arealer. Høj vandstand påvirker ikke kun de vandløsnære, lavtliggende områder, men også afdræningen langt ind i baglandet i relativt flade områder,« påpeger han.

Hvad sker der når vandspejlet stiger?

Når vandspejlet i et vandløb stiger, vil vandspejlet under marken stige tisvarende. Nogle steder – de lavest liggende – fører det til våde pletter. Andre steder fører det uden at man kan se det, til en mindre rodzone.

»Når rodzonen bliver mindre, vil udbytterne også blive mindre,« forklarer Jan Hjeds.

Ny forskning peger ifølge Jan Hjeds på, at udbytter i vårsæd er 25 procent mindre i en mark, som var vandmættet om vinteren i forhold til en veldrænet mark.

»Og det var uden at man kunne se det, med det blotte øje,« fastslår han.

Jan Hjeds undrer sig over, at et vandløb som Jerslev Bæk, der opfylder god økologisk tilstand, både når det gælder smådyr og fisk med vold og magt skal ind i vandplanerne, så markerne forsumper.

Men er det ikke rimeligt at vise miljøhensyn?

»Jo, men man kan jo gøre mange ting, der er gode for naturen, uden at markerne forsumper, og det kræver ikke, at de små vandløb er med i vandplanerne. Det er meget voldsomt at sætte landbrugsjorden over styr, for at få lidt flere planter, når der allerede er fisk og smådyr. Oprindelig var 25 procent af Danmark sump, er det det, vi kommer tilbage til,« spørger han og tilføjer:

»Man skal også huske, at vi her taler om de små vandløb, som ofte er gravede kanaler. Der er jo nogen, der tror at det er Gudenåen og andre store naturskønne åer der snor sig gennem ådalene, vi taler om.«

Hvad er der galt i at prøve at forbedre tilstanden?

Cheføkonom: Kun en total sammensmeltning kan nu vælte den korte renteØkonomi 8. december · 15:05

»Det er der ikke noget galt i. Men når først vandløbene er taget med i vandplanerne så SKAL man blive ved at docere mere indsats for at nå god økologisk tilstand på alle parametre, uanset om det er muligt eller ej. Der er mange vandløb, hvor det ikke vil være muligt at nå målene. I flade vandløb med lille fald kan man ikke opfylde miljømålene for smådyr og fisk, og i dybt nedgravede vandløb kan man ikke opfylde miljømålet for planter.«

Hor ved du det fra?

»Vi kan se, at på Bornholm lever en stor procentdel af vandløbene allerede op til »god økologisk tilstand,« på Lolland gør stort set ingen. Forklaringen er, at på Bornholm er der god hældning og groft materiale i vandløbsbunden. På Lolland er der fladt og lille hældning, og derfor mudret bund.«

 

Overimplementering

Jan Hjeds peger også på, at der er tale om overimplementering af EU-regler, når Danmark vælger at inddrage vandløb med vandoplande under 10 kvadratkilometer i vandplanerne.

»Vandrammedirektivet omfatter kun betydelige vandområder og EU-vejledningen opererer ikke med vandløb, der afvander mindre end 10 kvadratkilometer, og det gør de heller ikke i andre lande. Vi taler om vandløb, der falder under EU’s bagatelgrænse.«

Sportsfiskere vil have små vandløb med

Ikke alle ser på de små vandløb som Ole Mogensen og Jan Hjeds. Christian Skotte, der er miljøkoordinator hos Danmarks Sportsfiskerforbund, mener det er vigtigt at de små vandløb er med i vandplanerne.

»Jeg læser ikke EU’s vandrammedirektiv på samme måde som Jan Hjeds. Jeg mener ikke, at der står, at de ikke må være med i vandplanerne, det må Danmark selv bestemme, og vi så gerne at flere vandløb var med,« siger han.

Mål og deadline

Christian Skotte mener, det er en fordel, når vandløb er med i vandområdeplanerne og skal leve op til EU’s vandrammedirektiv.

»Så er der nogle mål og en tidsplan for, hvornår man skal nå målet. Det tror jeg vi når længere med, end med frivillige indsatser. Vi er glade for, at vandrammedirektivet præciserer, at vandløbene skal opnå god økologisk tilstand fra kilde til udløb. For så kan man ikke bare skære spidserne af,« siger han.

Hvorfor er de små vandløb vigtige for sportsfiskerne?

»De er vigtige for fiskelivet. De er børnehaverne hvor fiskene gyder og de er opvækstområde. I de små bække bor de små fisk, og har fred for de store. Jeg har mange gange set store havørreder gpå gydevandring i ganske små bække med sten og grusbund. Bække,d er er så små, at de næsten er udtørrede om sommeren.«

I Ole Mogensen vandløb er der jo allerede ”god økologisk tilstand for fisk – er et ikke godt nok?

»Jeg ser det som en slags beskyttelse af vandløb, at de kommer med i vandplanerne. Alt det grødeskæring, vi ser mange steder er Sisyfosarbejde. I graver og graver og så kommer der vandplantearter, som vokser hurtigt med det samme igen. De planter, der vokser langsomt, når ikke at vokse frem. Det ødelægger vegetationen i vandløbene. Selv om Jerslev Bæk har det ganske godt gælder det ikke nødvendigvis for resten af de 10.000 km små vandløb, som landbruget vil have pillet ud af planerne,« siger Christian Skotte.

Ikke landmændenes vandløb

Christian Skotte pointerer også, at der har været vandløb på kloden i 3 mia. år.

»Vandløbene tilhører ikke landmændene. Det er kun på landbrugsskoler man lærer, at det er landmændene, der har gravet dem. Der ér lavet en masse kulturteknik, så man kunne dyrke jorden, men når vi er døde vil der stadig være vandløb. Jeg kan godt forstå, at landmænd har været fristet til at flytte dem og grave nye, men vi vil gerne værne om naturen i dem.

Men det kan man jo styre med vandløbsregulativerne…..

»Det er der vist ikke alle steder. Men jeg mener heller ikke, at det går så galt, som landbruget siger, alle steder. Man behøver ikke at hæve vandstanden alle steder. Mange steder er sandfang en god idé og hvis man planter elletræer og genslynger vandløbene vil vandet løbe hurtigere og kvaliteten bliver bedre.«

Synes du vi skal inddrage kulturlandskabet?

»Jeg synes godt vi kan gøre lidt indhug i det. Før 1790 var 25 procent af Danmark vådområde, i dag er det fem procent, så vi skal have lidt mere igen.«

Gør det indtryk på dig, at landmænd mister jord?

»Selvfølgelig er der noget økonomi idet for dem. Det forstår jeg godt. Jeg vil heller ikke hævde, at der ikke findes vandløb, som det vil være spildte kræfter at have med i vandplanerne. Men vi skal tænke på en anden måde, jeg er sikker på, at vi faktisk kan mødes om forbedringer af vandløb mange steder.«

Læs også LandbrugsAvisen i dag 12. februar 2016

 

Se video med Ole Mogensen, Christian Skotte og Jan Hjeds

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvornår havde vi sidst landsdækkende hvid jul i Danmark? 

  • 2010

  • 2008

  • 2006

  • 2004

Det var rigtigt

Det var forkert