Dårlig dræning koster let 2.000 kroner pr. hektar

På trods af perfekte forhold under såningen og en mild vinter så ser vi stadig alt for mange marker, der er dårlig drænet. Nogle steder viser det sig helt tydeligt som områder, hvor vandet ikke kan trænge væk. Men der er også marker, hvor den dårlige dræning ikke kan ses, men hvor det koster udbyttetab på 10-30 procent,« siger Erik Sandal, planteavlskonsulent hos LMO.

Han mener, at motivationen for at dræne burde være høj.

»Ny dræning koster 20.000-30.000 kroner pr. hektar. Det er mange penge. Men det er også dyrt at have arealer, der ikke er tilstrækkelig godt drænet. Faktisk tror jeg, at det mange steder var en af årsagerne til de katastrofalt dårlige hvedeudbytter i 2016,« siger Erik Sandal.

Han refererer til forsøg fra Seges, hvor udbyttetabet på dårligt drænede hvedemarker var 31 procent.

»Det er i sig selv skræmmende. Men det mest overraskende var faktisk, at man ikke kunne se det på afgrøden. Den havde bare et alt for ringe rodnet, og det gav for små kerner i høst,« siger Erik Sandal.

For ringe rodudvikling

»En veldrænet jord er hele fundamentet for, at planterne kan udvikle et stort og kraftigt rodnet. Lidt provokerende kan man sige, at alt det vi laver over jorden, sker for at begrænse udbyttetabet, mens hele fundamentet for at avle gode udbytter drejer sig om en god rodudvikling,« siger Erik Sandal.

Han tilføjer, at dårlig dræning og ringe rodudvikling ud over udbyttetab giver en række merudgifter ved dyrkningen af jorden. Både fordi jordbearbejdningen bliver mere besværlig og dårligere, og fordi en dårlig fremspiring giver problemer med ukrudt. Dårlig afvanding øger også risikoen for skadelig jordpakning. Det bidrager yderligere til dårlig rodudvikling og for ringe udbytter.

God økonomi i god dræning

Selvom dræning er dyr, mener Erik Sandal, at det er på høje tid at få rettet op på det store efterslæb, der er i forhold til at holde drænene funktionsdygtige.

»Med et udbyttetab på 30 procent koster dårlig dræning mere end hele indsatsen med gødskning og sprøjtning af afgrøden. På mange marker burde vi derfor i stedet for at diskutere delt gødskning og sprøjtning i langt højere grad interessere os for markens dræningstilstand. Det flytter meget mere på bundlinjen,« siger Erik Sandal.

Han tilføjer, at et af problemerne i forhold dræning er, at en stor del af landbrugsjorden i Danmark er forpagtet. Han mener dog, at bortforpagter med fordel kunne investere i dræning, da det burde afføde en merpris på forpagtningen på minimum tusinde kroner pr. hektar.