Dagbog fra Letland: 280 mm nedbør har sat alt under vand
Ekstreme nedbørsmængder har forhindret såningen af 500 hektar vinterhvede. Andre områder i Letland er dog hårdere ramt. Nogle steder er to tredjedele af høsten opgivet.

Af Anders Zeltagrauds, fortalt til Lars Kelstrup

De helt ekstraordinære store mængder nedbør har sat sit præg på hele Letland. I de hårdest ramte områder er regeringen kommet befolkningen til undsætning. Det gælder også nogle af de landmænd, som kun har fået bjærget en tredjedel af årets høst.

I vores område er der faldet 280 mm siden slutningen af august. I forhold til høsten er vi sluppet nådigt, men det har været drøjt, og jeg har indstillet såningen, selvom jeg mangler at så cirka 500 hektar vinterhvede og cirka 100 hektar rug i forhold til det planlagte.

Vi mangler stadig at høste de sidste 50 hektar hestebønner. De er sået sent, og har derfor ikke været tilstrækkeligt modne til at blive høstet.

Godt tilfreds

Generelt er jeg godt tilfreds med årets høst.

Udbyttet i de 300 hektar vinterraps er gjort op til 3,3 ton pr. hektar i gennemsnit. I de øvrige afgrøder kender jeg ikke de nøjagtige udbytter endnu. Jeg vil dog vurdere, at vinterhveden har givet 60-70 hkg pr. hektar, og at rugen har givet cirka 80 hkg pr. hektar. Udbytterne i vårbyg og hestebønner har også været tilfredsstillende.

Lejede ekstra mejetærsker

Generelt var afgrøderne lidt lang tid om at blive modne. Det betød da også, at vi fik høstet hveden lidt til den tidlige side.

Det skulle dog vise sig at være godt, da alt kornet er godkendt til brød - og vi fik det bjærget, inden regnen satte ind.

Normalt høster vi med vores egne tre mejetærskere plus en ekstra, som vi lejer ind. I år har vi dog høstet med vores tre egne maskiner plus to lejede maskiner.

Det har reddet os. Både i forhold til at få hele avlen høstet og i forhold til at få hveden godkendt til brød. jeg har sendt prøver af maltbyggen til analyse, men ved endnu ikke, om det kan godkendes som maltbyg.

Sej høst

Selvom jeg er lettet over at have fået høstet i hus, så er der ingen tvivl om, at det har været hårdt ved maskineriet.

Det meste af kornet er høstet med 22 procent vand, og hestebønnerne er høstet med 20-30 procent vand. Det har givet travlhed på tørreriet, og det har betydet, at vi var nødt til at køre hestebønnerne gennem gennemløbstørreriet to gange, for at få bønnerne tørret ned.

Det er faktisk ret utroligt at se forskellen på tørre og våde hestebønner. Er de tørre banker de kornsneglene helt rene, mens våde hestebønner sovser det hele til.

Har indstillet såningen

Normalt indstiller vi såningen af vintersæd 25. september. I år gav vi det dog lige et par dage mere, for at få noget i jorden.

På trods af det nåede vi kun at så 500 af de godt 1000 hektar vinterhvede, vi havde planlagt at så. på samme måde nåede iv kun at så 35 ud af de 100-150 hektar rug, vi havde planlagt at så.

Vi har ikke kørt fast, men det er ikke det hele der er blevet lige pænt. Jeg er også spændt på, hvordan de 450 hektar vinterraps klarer de store mængder nedbør. Nogle steder har markerne stået under vand i flere dage, og de fugtige forhold har givet ideelle forhold for sneglene.

Vi spredte sneglekorn lige efter såning, men har ikke kunnet følge op med supplerende bekæmpelse efter såning. Ganske enkelt fordi det har været for vådt til at vi har kunnet køre. Jeg prøvede at sprede sneglekorn med en ATV, men det var også for vådt til at køre med den.

Selvom jeg synes, at høsten og etableringen har været sej i år, så skal man passe på med at klage. Der er altid nogle, som har det hårdere end en selv.

Jeg har en kammerat, som bor længere mod øst, hvor de har fået mere vand. Han har kørt mejetærskeren så fast, at det har taget en eller to dage, at få den fri igen. Derovre er der mange som ikke får høstet, og når vi ser billeder derovre fra, er det billeder af veje der er skyllet væk.

Det er dog også slemt i vores område. Der er nogle af de lokale, der har lavet en drone-video af oversvømmelserne.

 

Artiklen er første gang publiceret den 6. oktober 2017

Denne artikel er normalt forbeholdt abonnenter, men vi har i dag valgt at gøre den tilgængelig for alle. Køb abonnement på PLUS her.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.