Danmarkskort over kvælstofkrav skaber usikkerhed

Et bilag med et hidtil ukendt blåt Danmarkskort til aftalen om landbrugspakken skaber uro i landbruget. Landbrug & Fødevarer arbejder på højtryk for at få afklaret, hvad det faglige grundlag for kortet er.

Et blåt danmarkskort, der indgår som bilag til den politiske aftale om landbrugspakken, har skabt uro i landbruget.

Kortet illustrerer, hvordan de fremtidige kvælstofkrav til landbruget skal fordeles geografisk.

Men det faglige grundlag for kortet er ikke forklaret i aftaleteksten, og indholdet vækker opsigt både lokalt og centralt på Axelborg.

I Landbrug & Fødevarer undrer Martin Merrild sig over, at kortet er vedhæftet aftalen uden nærmere forklaring.

Jord kan blive mindre værd

»Lige nu kan landmænd rundt omkring i Danmark i et bilag til landbrug- og fødevarepakken se, at deres jord måske er blevet mindre værd. Vi skal hurtigst muligt have en afklaring af, hvad der er op og ned på det blå Danmarkskort,« skriver Martin Merrild i et nyhedsbrev fra L&F.

Han understreger, at indholdet af det blå Danmarkskort »skal afkodes og indsatsen klarlægges så hurtigt som muligt.«

Kort ukendt for L&F.

»Kortet var helt nyt for os i Landbrug & Fødevarer. Vi er på intet tidspunkt blevet præsenteret for kortet under forløbet med landbrugs- og fødevarepakken. Det er problematisk, at det er blevet vedhæftet pakken uden nærmere forklaring,« siger Martin Merrild i nyhedsbrev et fra Landbrug & Fødevarers formandskab.

Kriseramt stormejeri fyrer 200 ansatteKvæg 25. august · 10:43

 

»Det sidste, vi har brug for«

Martin Merrild tilføjer, at kortet skaber en uhensigtsmæssig usikkerhed blandt landmændene.

»At udstikke et kort, der udpeger områder, hvor reguleringen skal skærpes, uden at afklare hvilke miljømålsætninger der ligger bag, skaber usikkerhed hos den enkelte landmand. Det er det sidste, vi har brug for i landbruget lige nu.«

L&F arbejder på højtryk

Martin Merrild understreger, at Landbrug & Fødevarer arbejder på højttryk for at få klarhed over kortets betydning og konsekvenser.

»Først og fremmest vil vi udfordre hele det faglige grundlag for kortet, for det er uklart, hvilke miljømålsætninger der er brugt til udarbejdelsen af kortet,« siger Martin Merrild.

Kompensation lovet

Martin Merrild tilføjer dog, at både miljø- og fødevareministeren og selve landbrugs- og fødevarepakken lover, at der ikke kommer nogen miljøindsatser uden kompensation.

»Det har hele tiden været et ufravigeligt krav fra os, og der er intet i forliget eller i ministerens udmeldinger, der tyder på, at man vil gå bort fra det.«

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad hed LandbrugsAvisen tidligere?

  • Land & Liv

  • Landsbladet

  • Landbrugsbladet

  • Landbrugs Tidende

Det var rigtigt

Det var forkert