Fakta om kartofler, pesticider og kræft

Danske kartofler indeholder ikke kræftfremkaldende pesticid-rester. I 2015 er der ikke fundet pesticidrester i danske kartofler, som er kræftfremkaldende. I 2014 er der fundet rester af stoffet chlorpropham, der har den mildeste advarsel for kræft for sprøjteføreren, men mange gange under grænseværdien for, hvad der er farligt for forbrugeren.

Muligheden for pesticider i danske kartofler fik for nylig miljøjournalist Kjeld Hansen til at kritisere et initiativ fra Lammefjorden, hvor avlerne er gået sammen om at støtte kampen mod brystkræft. Det skete med henvisning til, at der også i danske kartofler er fundet pesticidrester. Kritikken blev modgået af direktør Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug&Fødevarer, der her på landbrugsavisen.dk kaldte kritikken useriøs og usand. Og siden har debatten raset på facebook og på landbrugsavisen.dk.

Kjeld Hansen peger på, at der på etiketten til ukrudtsmidlet Fenix står, at det er muligt kræftfremkaldende. Men der er faktisk ikke fundet rester af Fenix i danske kartofler.

Risiko for sprøjtefører

Ifølge Lea Frimann Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsen for Pesticider & Genteknologi refererer teksten på etiketten til risikoen for dem, der bruger midlerne. Altså sprøjteføreren og ikke de, der og spiser produkterne.

Hvis der står Mulighed for kræftfremkaldende effekt er der en mistanke om, at stoffet kan fremkalde kræft.

»Det er en mistanke. Der kan være dyreforsøg, der peger på, at der kan være effekter, man skal være særligt opmærksom på. Når det står på den måde er det ikke så stærkt. Hvis der står »kan fremkalde kræft« er risikoen stærkere,« forklarer hun.

Derimod er grænseværdier noget, der bliver fastsat af hensyn til forbrugerne. Hvis man ikke overskrider grænseværdien for et stof, er forbrugerne på den sikre side.

Risiko for forbruger

Ifølge Jens Hinge, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, ser man først på, hvor meget pesticid, der er nødvendigt for at opnå den effekt, man ønsker i afgrøden i marken. Så laver man forsøg, der viser, hvor meget af stoffet, der er tilbage, når man skal høste. Hvis toksikologerne siger, at der ikke er problemer med sundheden ved den værdi, fastsætter man en grænseværdi.

»Grænseværdien kan altså godt være, at langt under hvad der er toksikologisk acceptabelt, hvis det ikke er nødvendigt, så en overskridelse af grænseværdien betyder ikke nødvendigvis, at der har været en toksikologisk virkning,« siger han.

Fødevarestyrelsen tester

I 2015 er der i Fødevarestyrelsens kontrol analyseret 38 prøver af danske kartofler og 16 prøver udenlandske kartofler for pesticider. I de 38 prøver af danske kartofler var der pesticidrester i 4 prøver altså hver tiende. Alle fund var under grænseværdien. Det var stoffet Pencycuron, der blev fundet, som ikke er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

I de 16 prøver af udenlandske kartofler blev fundet pesticidrester i 8 prøver, altså hver anden. Også her er alle fund under grænseværdien. Det var stofferne Chlorpropham, fludioxonil og propamocarb, der blev fundet.

Chlorpropham er klassificeret som ”mulighed for kræftfremkaldende effekt” (for sprøjteføreren, red.)

I 2014 tog Fødevarestyrelsen 51 prøver i danske kartofler. I 37 prøver blev der ikke påvist pesticider. I 14 prøver var der pesticider under grænseværdien. Der blev fundet tre forskellige aktivstoffer af pesticider. (Chlorpropham, Pencycuron og Propamocarb.)