Ingen krise her: Jorden sælges til op mod 326.000 kr pr. hektar

På Sydhavsøerne mærkes ingen krise. På Lolland kan man pt. købe en planteavlsbedrift med 106 hektar til knap 35 mio. kr. Det giver en hektarpris på godt 326.000 kr, dog inkl. hus og maskinhal.

Prisen er slet ikke usædvanlig, siger ejendomsmægler Lars Bo Petersen, Nybolig Landbrug.

”På Lolland er prisen stadig på den rigtige side af 300.000 kroner. På Falster er prisen lidt mindre, under de 300.000 kroner, og på Sydsjælland er prisen så lidt mindre igen,” siger Lars Bo Petersen.

Selvom ejendomsmægleren siger, at de lave fødevarepriser de senere år og krisen i landbruget har medført ”en smule nervøsitet”, så holder landbrugsjorden altså priserne i området, siger ejendomsmægleren.

Priserne holder niveau i krisen

Jens Schjerning, cheføkonom for Agrocura, vurderer, at jordpriserne generelt holder niveauet.

”Det store skrald er jo sket fra  2009  til 2012, hvor der blev barberet 42 procent af jordpriserne fra top til bund,” siger Jens Schjerning.
 
”Jordprisen på landsplan kan falde eller stige en smule, men vi vil ikke se vedvarende stigninger, mens du har nødlidende ejendomme. Jeg tror heller ikke, at vi vil se større fald, for det vil betyde, at realkreditsektoren skal tage større tab, og det tror jeg ikke kommer til at ske. Du kan selvfølgelig have lokale områder, hvor du har mange meget nødlidende, hvor der ingen købere er, og de derfor må gå langt ned i pris. Desuden kan der være en prisboble på Lolland,” siger Jens Schjerning.
 
For ham at se er priserne på Lolland-Falster i et leje, der ikke er holdbart og bygger på en specialproduktion, såsom sukkerroerne, der kan berettige en høj pris på jorden, og selv dét er risikabelt at basere så høje jordpriser på, mener han. Han fremhæver, at EU’s sukkerkvoter bortfalder i 2017, hvilket kan presse sukkerprisen ned.
 
”For mig at se er det lidt et farligt niveau, de handler i,” siger Jens Schjerning.
 
”Jeg skal hilse fra Jylland og sige, at det har vi ikke gode erfaringer med,” siger han.

Priser højere end afgrøder berettiger

Så farligt er det dog ikke, vurderer Mette Engel, teamleder for økonomikonsulenterne ved Dansk Landbrug Sydhavnsøerne. Det er korrekt, siger hun, at de høje priser ikke kan berettiges af afgrødepriserne, men mange af køberne er solidt polstrede og har råd til at lægge ekstra.

”Når vi regner på, hvad de traditionelle afgrøder her på egnen, kan give af afkast, så ser vi ofte, at jorden bliver solgt over den pris.

”Det er nogle, der har pengene. De har likvide midler, de har i ejendomme, og de vælger at gøre det. De kigger ikke blot på excelarket, som vi gør. De køber jorden ud fra strategisk tænkning i forhold til, om jorden passser til bedriften, og det de gerne vil give videre til næste generation, og så køber de med det, jeg kalder hjertet. Vi laver rådgivning med excelarket, så det udfordrer lidt vores kunder nogle gange,” siger Mette Engel.

Landmænd har midler

Hun påpeger, at landmændene har midler. Det er altså ikke samme situation som før finanskrisen, hvor mange købte ny jord på baggrund i en friværdi, der senere viste sig at smuldre.

”Det er overhovedet ikke samme situation. Det kan være en landmand, der har drevet landbrug dygtigt i 30 år, har likvide midler og så køber jord til,” beretter Mette Engel.

For tre-fire år siden var der en tendens, hvor landmænd købte jord først og bagefter meddelte det til banken. I dag skal banken dog tages med på råd først, siger hun.

Svært at lave generationsskifter

Der er dog ét problem ved de høje priser: Det gør det meget svært for unge landmænd at få foden under eget bord.

”Når en landmand kommer til banken med et budget baseret på en hektarpris på 326.000 kr., så er det svært at få banken med. Så unge landmænd med få midler har ikke mulighed for at købe det. På den længere bane er det lidt en udfordring, og vi vil gerne forsøge at hjælpe de unge til at få jobs i landbruget,” siger Mette Engel.

Hun oplever dog ikke, at det fører til, at unge landmænd forlader egnen for at købe jord et sted, hvor de kan få råd – i stedet bliver de ofte eksempelvis driftledere lokalt, siger hun.