International Grains Council har netop offentliggjort sin nyeste månedlige prognose over verdens kornbalance for indeværende høstår 2017/2018. Og den går i den forkerte retning, hvis man er kornsælgende landmand.
I prognosen opjusteres verdens kornproduktion nemlig med 20 mio. ton til 2.069 mio. ton i forhold til for en måned siden. Det vil i så tilfælde være den andenstørste kornhøst nogensinde, kun overgået af det seneste høstår 2016/17. Det er især produktionen af majs med 12 mio. ton og hvede med 6 mio. ton, som nu ventes at stige.
Samtidig opjusteres verdens kornforbrug i høståret 2017/18 med 7 mio. ton til 2.096 mio. ton.
Slutlagrene for høståret 2017/18 opjusteres dermed med 12 mio ton til 497 mio. ton i forhold til august-prognosen. Prognosens slutlagre på 497 mio. ton vil dog stadig være 28 mio. ton lavere end de estimerede slutlagre for høståret 2016/17 på 525 mio. ton.
Figur 1. IGC-prognose for global kornhøst 17/18, mio. tons korn
Høstår 2016/17, estimat 2017/18, 24. august 2017/18, 28. sept | |||
Produktion 2133 2049 2069 | |||
Forbrug 2088 2089 2096 | |||
Slutlagre 525 485 497 |
Artiklen er første gang publiceret den 29. september 2017
Denne artikel er normalt forbeholdt abonnenter, men vi har i dag valgt at gøre den tilgængelig for alle. Køb abonnement på PLUS her.
Relaterede artikler
Kommentarer