Monsanto dropper forsøg på at overtage Syngenta

Den amerikanske frøgigant dropper at forsøge at købe Syngenta.

Tidligere i år meldte Monsanto, verdens største frøfirma, at de ville købe schweiziske Syngenta, der er verdens største producent af kemikalier til landbruget.

I maj fik den amerikanske gigant en kold skulder af Syngenta, der er verdens største producent af kemikalier til landbruget. Nu erkender Monsanto nederlaget og meddeler officielt på sin hjemmeside, at de ikke vil forsøge at opkøbe Syngenta.

Det er anden gang, at Monsanto må droppe at købe Syngenta. Forrige år forsøgte Monsanto også at købe det schweiziske aktieselskab.

Syngenta-ledelsen har været bekymret for, at konkurrencemyndighederne ikke ville godkende fusionen og afviste derfor købstilbudet.

Samtidig mente Syngentas ledelse, at de havde større potentiale på egen hånd, selvom Monsanto ville betale cirka 35 procent mere end aktiekursen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.