Rådgivere: Stordriftsfordele klinger af ved 500 hektar
Når landbrug får mere end 500 hektar, så bliver det sværere at finde nye stordriftsfordele, lyder det fra Gefions maskinkonsulenter, som udtaler sig på baggrund af 250 maskinberegninger.

Der er klare fordele, jo flere hektar du får under plov. Traktoren udnyttes bedre og står ikke stille og koster penge uden at gøre nytte.

Men efter de 500 hektar bliver det sværere og sværere at spare yderligere.

Sådan lyder konklusionen fra Gefions maskinkonsulenter, som udtaler sig på baggrund af 250 maskinanalyser.

"Vi tænker jo alle sammen, at ham der har 900 hektar og den store mejetærsker, han må høste meget billigere," siger maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen på Gefions temadag om maskinstrategier fredag i Sorø.

Sådan er det ikke - nødvendigvis.

"Vi kan se, at stordriftsfordelene stille og roligt begynder at klinge af, når vi når de 500 hektar. Så er de store fordele taget, og så begynder det at klinge af, når det bliver sværere at optimere."

På mejetærskning er det svært at opnå stordriftsfordele, siger Gefion-konsulenten. Han gav et eksempel på to forskellige landbrug.

Det ene har 237 hektar og en 25 fods ryster fra 2003. Den høster to hektar i timen, og det giver maskinomkostninger på 674 kr. pr. hektar. Det andet landbrug har 800 hektar, en 40 fods hybrid fra 2017 og høster fire hektar i timen, men har cirka de samme maskinomkostninger.

Rådgiver: Derfor er operationel leasing populært 17. marts · 14:31

"Vi kan bare konstatere, at de her store mejetærskere i Danmark er svære at høste stordriftsfordele på," siger konsulenten.

Andre steder er det nemmere at opnå stordriftsfordele. Det gælder eksempelvis sprøjtningen. Ved pløjning er maskinomkostningen stort set den samme, uanset landbrugets størrelse. Det hænger sammen med, at lønnen udgør en stor post her.

Maskinkonsulent Christian Rabølle understreger, at der godt kan være storlandbrug over 500 hektar, der finder nye stordriftsfordele - det er individuelt.

"Vi kan godt dykke ned i vores tal og se eksempelvis en 800 hektars ejendom, der har en rigtig god drift, fordi de har en stærk profil," siger Christian Rabølle.

Noget, han ser fra tid til anden, er, at store bedrifter måske har fået en størrelse, så driftlederen har svært ved at overskue hele bedriften. Det er derfor altid vigtigt at forholde sig til, hvor ens flaskehalse er, eksempelvis i forhold til at sprøjte rettidigt, så man opnår gode udbytter. En stor bedrift kan også have flaskehalse, siger han.

En anden interessant pointe var, at pløjefri dyrkning ikke nødvendigvis giver lavere maskinomkostninger. Det giver ofte en besparelse på cirka 200 kr. pr. hektar ved de større bedrifter, men ved de mindre bedrifter giver det ofte flere maskinomkostninger.

"Et konkret eksempel vi ofte ser kan være en ejendom på 200-300 hektar, hvor landmanden ikke er sikker på, om man vil køre pløjefrit eller ej. Så ender det med, at man sætter sig mellem to stole og ikke opnår besparelserne, der kan være," siger Søren Geert-Jørgensen.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.