Seniorkonsulent efter fredning: "DN er ude på et rovtogt"

Flere sager, som Danmarks Naturfredningsforening har rejst, får nu Kaj Refslund, seniorkonsulent ved rådgivningsselskabet Patriotisk Selskab, til at anklage foreningen til at gå for vidt i deres syn på fredningsværdig natur.

Kaj Refslund har været engageret af flere af lodsejerne, som har fået deres landbrugsarealer ved Ravnsby Bakker på Nordlolland fredet.

”Man bruger fredningssystemet i flæng med argumentation om, at det er unikt, fordi det er et istidslandskab. Hele Danmark er jo et istidslandskab,” siger Kaj Refslund.

”Det er vores opfattelse, at det er et misbrug af fredningsværktøjet over for landmændene, der bliver ramt af usikkerhed,” siger han.

Selve Ravnsby Bakker – omtrent 400 hektar - har i mange år været fredet, men nu er yderligere 379 hektar, der grænser op til, også blevet fredet. Senest har Natur- og Miljøklagenævnet stort set stadfæstet fredningsnævnets afgørelse fra 2014.

Kommunen ændrede holdning

Baggrunden for fredningen var, at Region Sjælland for fire år siden udlagde området som råstofudvindingsområde. Det fik kommunen til at udstede graveforbud, og efterfølgende rejste DN og kommunen en fredningssag over et stort område, også arealer der ikke er planlagt at lave grusgrav i.

Senere har kommunen ændret holdning til, at det kun er graveområdet og et område, hvor der realistisk kan laves grusgrav, der skal fredes.

”DN siger, at området vest for Ravnsby Bakker er præget af istidsaflejringer. Vi synes, at det er en anvendelse af et begreb om et særligt landskab, der er rent faktisk er gældende for hele Danmark. Man kunne ligeså godt frede hele Danmark, hvad det angår,” siger Kaj Refslund.

DN og Lolland Kommune siger, at istidslandskabet er unikt for Lolland, der jo ellers er meget fladt?

”Dem, der gerne vil have den fredning, har en meget ideologisk tilgang til landskabet. Det landskab, man kender i dag, og som forvaltes af landmænd og grundejere, har været præget af menneskets tilstedeværelse i flere hundrede år. Landmænd er i forvejen begrænset af mange restriktioner. Det gælder eksempelvis de fredede hegn og vandhuller. Så den oplevelse, man gerne vil give med fredningen, er der i forvejen.”

”Hvorfor så bruge offentlige ressourcer og erstatningskroner på denne ting?,” siger han videre.

Foruden udgifter til fredningsprocessen har lodsejerne samlet fået 1,7 mio. kr. i kompensation. Mange lodsejere havde gerne været sagen foruden. Landmændene pålægges servitutter med særlige begrænsninger, eksempelvis forbud mod juletræsdyrkning og særlig indhegning. Der er forbud mod opførelse af ny bebyggelse. Til- og ombygning af eksisterende bygninger kræver tilladelse med hensyn til størrelse og udformning.

”Man sænker restriktioner over landbrug, der i forvejen er meget ramt af restriktioner,” siger Kaj Refslund.

Han er ligeledes engageret i en fredningssag, som Danmarks Naturfredningsforening har rejst i Nordsjælland ved Keldsø. Også i denne sag er argumentationen tynd, mener han.

”Når man laver en fredning, bør det være en unik sag,” mener Kaj Refslund.

”Senest i Nordsjælland bruger man en tilgang med præmisser, som er kendetegnende for hele Danmark.”

”DN er ude på et rovtogt, hvor man forsøger at bruge udlægninger af istidslandskaber som argumentation for fredninger, og vi oplever i forvejen dagligt, at landbrugets almindelige råderet er meget begrænset,” siger han.

DN: Noget landskab er mere dramatisk end andet

Det er korrekt, siger fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening Birgitte bang Ingrisch, at store arealer i Danmark er præget af istiden, men nogle områder er mere 'dramatiske' end andre, siger hun.

"Han har jo fuldstændig ret, i at hele Danmarks overflade – med undtagelse af det sydvestlige jylland – har været dækket af is og præget af det, men når det er sagt, så er der landskab, der er langt mere dramatisk end andet. Der er sletter, der er flade, men så er der eksempelvis på Lolland tunneldalen. Det er et markant landskab, der er dramatisk og spændende,” siger Birgitte bang Ingrisch.

Hun mener, at fredningen er nødvendig for at sikre dette tunnellandskab, og altså ikke blot Ravnsby Bakker. Der er eksempelvis efterladt isklumper af gletscheren, da den trak sig tilbage, hvilket har skabt død-is-huller i området. Lidt nord for det fredede område er der i dag en grusgrav og i selve det fredede område er der en put and take-sø, som er opstået i en gammel grusgrav.

At kommunen har valgt at tilbagetrække en del af deres fredningsønske tager hun med ro.

"Det er jo et valg. Man kunne også have taget det dobbelte. Det er et valg. Vi holdt fast i det, som vi sammen med kommunen lagde os fast på til at starte med. Det er politisk, og det er fuldt forståeligt, fordi de ikke vil lægge sig ud med flere end højst nødvendigt. Men hvad så hvis regionen i næste råstofplan har nye planer. Nu er der gået ind og sikret med fredning. Vi synes, at der er konsistens i det, vi har plæderet for," siger fredningslederen.

"Det er en samlet fortælling om tunneldalen, fra vandet og ind til Nakskov Fjord, vi vil beskytte."

DN: Mild fredning

At fredningen også forhindrer andet end råstofudvinding, mener hun er berettiget, for at man som besøgende kan opleve landskabets karakter til fulde.

"Jeg har rejst fredningssager i 20 år. Det er en af de mest milde fredninger, jeg har været med  til," siger Birgitte bang Ingrisch.

Hun forstår godt, at lodsejerne føler sig hæmmede i deres udfoldelse, eksempelvis skal de søge om tilladelse fra fredningsnævnet, hvis de vil bygge til eller udvide.

"Når det går ud over nogen, så er det ikke for at ramme dem, men for at give noget til alle andre," siger hun.

Danmarks Naturfredningsforening går også efter fredning af andre istidslandskaber i landet, eksempelvis pt. Vejle Ådal.