Spænding før afgrøderapport: Har kornprisen nået bunden?
Tirsdagens Wasde-rapport kan få stor indflydelse på prisretningen i den kommende tid, efter en stort set prisstille seneste uge.

I morgen tirsdag udgiver USDA, det amerikanske landbrugsministerium, den månedlige Wasde-rapport med blandt andet en opgørelse over den globale kornbalance.

Rapporten kan få stor indflydelse på prisretningen den kommende tid, efter en stort set prisstille seneste uge op til udgivelsen. Og ikke mindst sende et signal om, hvorvidt bunden i markedet nu er nået med fx pt. Matif-hvedepriser på knap 119 kr. pr. hkg for december-termin.  Det er et fald på syv procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Jyske Market vurderer, at hvis Wasde-rapporten giver en ny opjustering af kornforsyningerne, vil det nok betyde, at mere prispres kan indfinde sig. Er rapporten derimod mere neutral forventes det ikke, at markedet har modet til at sælge meget mere ud til disse prisniveauer.

EUs eksport af hvede ligger underdrejetMark 8. september · 12:15

For hveden bliver spørgsmålet, hvor meget produktionen omkring Sortehavet vil blive opjusteret. Ifølge Jyske Markets vil en Sortehavs-opjustering dog kunne modsvares af nedjusteringer i Canada og Australien.

For netop Australien satte USDA senest hvedeproduktionen til 23,5 mio. tons, men nu lyder estimaterne fra lokale kilder nærmere på 20-21 mio. tons efter en måned med tørke og frost.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.