Styrelse vil fremrykke destruktionsdato for MFO-efterafgrøder

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil fremrykke datoen for destruktion af MFO-efterafgrøder.

Fremover skal landmænd have lov til at destruere deres MFO-efterafgrøder en uge tidligere, fra d. 20. oktober. Datoen har tidligere været 27. oktober.

Det fremgår af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens forslag til ny bekendtgørelse, der dækker reglerne for efterafgrøder, der anmeldes som miljøfokusområder (MFO). Bekendtgørelsen er i offentlig høring indtil 30. maj 2017.

"Den tidligste destruktionsdato for MFO-efterafgrøder flyttes fra 27. oktober til 20. oktober, så datoen følger den tidligste destruktionsdato for de pligtige efterafgrøder," skriver styrelsen.

Som noget nyt kan blandinger af efterafgrøder desuden tidligst udsås 1. juli.

Afgræsning og slæt vil ikke længere være tilladt på arealer med MFO-efterafgrøder. Man må dog fortsat gerne slå efterafgrøder, hvis de er tæt på at sætte spiredygtige frø.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.