Video: Nyd udsigten fra 46 meter høj silo

Ved Kartoffelmelfabrikken i Karup bygger KMC verdens største silo til kartoffelstivelse. Den kan rumme 70.000 ton kartoffelstivelse.

En kæmpestor silo tårner sig i disse dage op over Kartoffelmelfabrikken i Karup. Siloen bliver 46 meter høj og 55 meter i diameter eller fire meter højere end Rundetårn.

Når siloen står færdig i december, kan den rumme 70.000 ton kartoffelsstivelse svarende til 90.000 kubikmeter. Siloen bliver til i et samarbejde mellem de tre kartoffelmelfabrikker i Karup, Toftlund og Brande.

»Baggrunden er, at vi øger produktionen. Vi har et mål om at vores bulkvare, kartoffelstivelsen, skal vækste med fem procent årligt de næste fem år så vi er jo nødt til at have plads til det. Og siloen er bygget ekstra stor, så der er plads til lagring i lidt længere perioder, hvis det skulle blive nødvendigt,« forklarer Jesper Jensen, Teknisk direktør i KMC. Sæsonen strækker sig over 3-4 måneder om året så opbevaring er nødvendig.

63 mio. kr.

Siloen kommer til at koste 63 mio. kr.

»Det er en stor investering, men det bliver dyrere at fylde den,« siger Jesper Jensen.

Verdens næststørste katoffelstivelsessilo ligger i Tyskland og kan ’kun’ rumme 50.000 ton stivelse. Tyskland er tradionelt set en stor konkurrent på kartoffelmel, men har ikke udviklet sig så meget i retning af forædlede produkter som KMC.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.