Ugens Maskine: Claas Cargos tager 51 kubikmeter

En af nyhederne fra Claas, der vises på Græsland ’18 inden længe, er Claas Cargos 760, der rummer op til 51 kubikmeter.

Claas’ serie af frakørselsvogne, der blev introduceret i 2015, er undervejs blevet forfinet og opdateret på flere punkter, og en af de nyeste, Claas Cargos 760 Trend, er blandt de 13 maskiner, som Danish Agro Machinery stiller op med på Græsland ’18 i Midtjylland i begyndelsen af juni.

Hver fredag samler vi op på en aktuel maskine. Denne fredag serverer vi fem ting, der er værd at vide om frakørselsvognen Cargos 760 Trend.

1. Stort rumindhold

Claas 760 Trend er den største mulighed i Cargos-serien. Med overbygninger i siderne rummer den 51 kubikmeter - og ellers 48,5 kubikmeter.

 

2. Tømmes på 30 sekunder

Det hydrauliske justerbare træk giver lav indlæsningshøjde ved kørsel bag snitteren og hurtig aflæsning. Den kan tømmes på 30 sekunder. Den fås også med doseringsvalser.

 

3. Mere udstyr

Cargos 700 vognene har fået nye muligheder for udstyr, og Cargos 760, 750 og 740 kan bl.a. udstyres med en komforthydraulik med direkte betjening, en læsserumsafdækning og et udvidet lygtekoncept.

 

4. Isobus-kompatibel

På de nye Cargos 700 med Load Sensing-teknologi kan alle vognens funktioner styres med komforthydraulikken ved tryk på en knap. Styringen af alle funktioner er fuldt Isobus-kompatibel og kan også udføres med en tablet med Easy on Board app’en. En styrevinkelsensor på trækstangen måler hjulenes drejning og styrer de hydrauliske styreaksler. Føreren kan tilpasse sensibiliteten i styringen eller styre enkelte funktioner manuelt, blandt andet krabbestyringen.

 

5. Stort dimensioneret

Producenten fremhæver blandt andet det kraftige chassis og den galvaniserede vognbund og en kraftig flatlink bundkæde.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.