Foreningen Danske Sukkerroedyrkere indkalder til informationsmøde for alle sukkerroedyrkere.
Det sker på baggrund af, at Nordic Sugar har meldt ud om kontraktvilkår for roedyrkere. Vilkår, der ikke er blevet forhandlet på plads med Danske Sukkerroedyrkere, oplyser foreningen.
Informationsmøderne er åbne og kræver ikke tilmeldning. De har til formål, at finde næste skridt til, hvordan forhandlingerne kan blive taget op igen, meddeler formand for Danske Sukkerroedyrkere Jørn Dalby.
"Min forventning er, at forhandlingerne vil blive taget op igen. Nordic Sugar har afvist vores priskrav. Får vi opbakning fra vores medlemmer, så håber vi, at de lytter til det," siger han.
Møderne finder sted fredag den 15. juli 2016 i Sakskøbing og Slagelse. Yderlig information findes på Danske Sukkerroedyrkeres hjemmeside.
Faktaboks
Møderne afholdes fredag den 15. juli 2016
- Kl. 9.00 i Sakskøbing Sportscenter, P. Hansensvej 15 i Sakskøbing
- Kl. 13.00 på Hotel Frederik d. II, Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse
Kommentarer