Selvkørende redskaber og robotter holder snart for alvor sit indtog i planteavlen.»Bliver selvkørende redskaber og robotter en del af fremtiden i dansk planteproduktion?
Sådan indledte afdelingschef i Seges Digital, Jens Bligaard, sit indlæg »Sådan vil den stigende IT-anvendelse ændre plantedyrkningen i den nære fremtid« på Plantekongressen i Herning.
Hans klare svar var ja. Og det skyldes ikke mindst bilindustrien der med sit fokus på selvkørende biler har boostet til udviklingen. Det samme har den hastige udbredelse af droner.
»Indtil nu har IT-værktøjerne primært virket som planlægnings- og dokumentationsværktøjer, som landmanden enten konsulterede inden han besluttede, hvad der skulle ske i marken. Eller også benyttede til at dokumentere udført arbejde i marken, f.eks. i form af den lovpligtige sprøjtejournal.
Men digitaliseringen i landbruget har nu nået et modenhedsstadie, hvor vi efterhånden ikke skal bruge al energien på at være IT-teknikere, for at få det til at virke. Det betyder, at vi i de kommende år vil se langt større anvendelse af IT indenfor planteavlen,« sagde Jens Bligaard.
Sensorteknik og automatisering
Indtil nu er langt de fleste marker blevet behandlet ens over hele markens areal.
»GPS, sensorer og avanceret elektronik til præcisionsjordbrug er efter noget tilløb nu for alvor blevet en integreret del af nye maskiner. Og fremover vil traktorer og redskaber i meget høj grad blive selvjusterende og automatiserede,« sagde han.
Den lange tradition vi har haft i Danmark med detaljerede registreringer i forbindelse med EU-ansøgninger og de lovpligtige mark- og gødningsplaner, kommer os nu til gode.
De mange data om afgrødehistorik og sædskifte i kombination med dronefotos, biomasse-sensorer på traktorer, vejrdata, udbyttekort og jordbundsanalyser danner nemlig det perfekte afsæt for at variere jordbehandling, sådybde, udsædsmængde og tildeling af gødning og planteværn, fremhævede han.
Satellitter
»Med opsendelsen af Sentinel-satellitterne vil vi fremover få satellitoptagelser af biomasser fra alle landets godt 600.000 marker. Afhængig af skydække vil der være optagelser af hver mark 1-2 gange ugentligt med en opløselighed på 10x10 meter.
Da vi kender alle markerne på forhånd, åbner det op for nye muligheder for at kunne benchmarke marker med de samme afgrøder og sorter mod hinanden, eventuelt opdelt efter dyrkningshistorik og jordbundsforhold. Og man vil løbende kunne følge sine markers udvikling - og langt tidligere fange marker med uensartet og dårlig vækst eller mangelsymptomer.«
CropSat-programmet til variabel tildeling af gødning og planteværn, som benytter satellitoptagelserne til at beregne dosering i det enkelte område af marken, overfører i dag resultaterne som en fil.
Men målet er, at tildelingskortet automatisk skal kunne overføres til redskabet. Det arbejdes der bl.a. med i projektet Future Cropping.
»Kombineres ovennævnte med autostyring og automatisk ruteplanlægning, begynder vi at kunne se konturerne af fremtidens intelligente planteavl,« forudsagde Jens Bligaard - og han sluttede af med at berolige landmændene:
»I bliver bestemt ikke bort-digitaliseret i kraft med at arbejdskraften bliver automatiseret. Landmanden vil fremover skulle optræde i rollen som både den praktiske operatør med gummistøvlerne på og som ekspert.«
Kommentarer