Maskinforretning i Middelfart får særlig udmærkelse

Maskinforretningen Kragmann i Middelfart har fået en særlig udmærkelse af New Holland.

Det har udløst en tydelig stolthed hos maskinforretningen Kragmann A/S i Middelfart, at virksomheden netop har opnået en særlig udmærkelse fra New Holland, nemlig at Kragmann A/S er blevet »New Holland Advanced Top Partner« certificeret.

»Vi er stolte af, at vi efter kun to år som forhandler allerede kan opfylde disse krav fra New Holland. Advanced Top Partner er den næsthøjest opnåelige certificering,« siger salgschef Jim Thygesen, Kragmann A/S.

Certificeringen betyder, at Kragmann A/S bl. a. opfylder New Hollands krav til, at servicepersonalet er veluddannet og opdateret på kurser, at salgspersonalet har deltaget i træningskurser og har kendskab til nye produkter, at firmaet har en høj performance i salg af maskiner, og at firmaet er i en god og stabil udvikling, både økonomisk og servicemæssigt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.