Minister: Ok til store maskiner på vejen til dyrskuer

Transportministeren siger ja til at landbrugsmaskiner kan køre til dyrskue. Ordningen gælder foreløbig som forsøg fra 1. juli 2016 til 1. august 2017.

En ny forsøgsordning letter adgangen til dyrskuerne for store landbrugsmaskiner. Ordningen træder i kraft 1. juli 2016 og udløber 1. august 2017.

Det betyder at store maskiner fremover har mulighed for at komme på dyrskuer, selv om de overskrider en bredde på 3,30 m. Det oplyser Færdselsgruppen.

Forsøgsordningen etableres fordi, det i mange år været en stolt tradition på dyrskuerne at udstille landbrugsmaskiner. De senere år har dyrskuerne imidlertid oplevet en øget håndhævelse af reglerne i dimensionsbekendtgørelsen. Det har betydet , at de store maskiner ikke blev udstillet på flere dyrskuer, da omkostningerne ved transport blev for store.

”Vi havde håbet på, at forsøgsordningen var klar, så alle dyrskuer i år kunne have fået store maskiner udstillet.

Sådan blev det desværre ikke. Men vi glæder os over, at vi allerede nu ved, at der er adgang i 2017. Og ikke mindst glæder vi os over ministerens indsats i at få lavet en forsøgsordning”, siger Per Hedetoft fra Dansk Maskinhandlerforening og medlem af Færdselsgruppen.

Ordningen betyder, at maskinhandlerne igen kan komme lovligt til og fra dyrskuerne uden store ekstra omkostninger til at fragte maskinerne på en blokvognstransport.

Færdselsgruppen følger resultatet af forsøgsordningen og arbejder for en permanent løsning.

 

 

 

 

Faktaboks

Færdselsgruppen er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Seges, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri, og Danske Maskinstationer og Entreprenører(DM&E)

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.