Såmaskine - helt enkelt

Kuhn lancerer på Agritechnica en ny og helt simpel, mekanisk såmaskine, Espro MC serien, som franskmændene er sikre på, der stadig er et marked for.

»Keep it simple, and we will love it«, siger briterne. Og noget er der sikkert om snakken. Og her midt i strømmen af Agritechnica nyheder - den ene mere teknisk avanceret end den anden - som netop nu kolporteres videre fra Agritechnica Preview, lancerer Kuhn en helt enkel, mekanisk såmaskine, nærmere bestemt de to modeller Espro M 3000 C og Espro M 4000 C.

»Det er en ny, men helt enkel og simpel mekanisk såmaskine uden hokus-pokus. Det er der stadig et marked for. Den er fremstillet af mestendels kendte komponenter fra andre Kuhn-maskiner, og det holder prisen nede«, lød det fra Kuhns repræsentant under Agritechnica Preview i dag.

Udviklingen har sigtet mod de landmænd, der vil havve noget enkelt, men som alligevel gerne vil have muligheden for at placere gødning tæt ved frøene under såningen. Den kommer i tre eller fire meters arbejdsbredder. Tanken har en flytbar væg, så man kan justere henholdsvis frø- og gødningsmængden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.