Ugen på spidsen: Hvor meget skal vi vide om kødkvægstyrene?
Med lukningen af individprøven, falder interessant information om tyrenes foderudnyttelse eksempelvis væk. Men har vi overhovedet brug for den viden?

Denne uge kom det frem, at VikingDanmark sætter de sidste kødkvægstyre ind på avlsstationen i Aalestrup i uge 43 og lukker og slukker stedet, når tyrene er færdigafprøvet cirka seks måneder senere.

Årsagen til lukningen er simpel økonomi: Indtægterne stod ikke lig med omkostningerne, og ingen budgetter tegnede et billede af, at det vil ændre sig.

Avlsstationen har været en central del af avlsarbejdet med danske kødkvægsracer i en årrække, fordi tyrene på stationen blev bedømt og målt på et objektivt grundlag i forhold til tilvækst, muskelfylde og foderudnyttelse.

Og hvad så, kan man som mælkeproducent passende spørge. Får det nogen betydning for mig?

Både nej og ja.

Bruger man ikke et eneste strå med kødkvægssæd i besætningen er nyheden nok mindre relevant.

Men er man en af de mange, som inseminerer en større eller mindre andel af køerne med kødkvæg for at tilskynde avlsfremgangen, få færre kvier og sælge krydsningskalve, er der måske grund til en anelse bekymring.

foder

En del af de strå med kødkvægssæd, som dagligt bruges i Danmark, stammer fra tyre, som er individprøvet. Man ved, hvad tyrene kan præstere i forhold til kødproduktion, og fra ungtyreafprøvning og bagvedliggende afstamning, findes tyrenes evner i forhold til fødsel.

Danske avlstyre er alt for billigeKvæg 20. april · 00:00

Som mælke- eller kalveproducent er der næppe flere egenskaber, som er relevante at kigge på.

Uden individprøven står man mere på bar bund, og de danske tyre kan dermed sidestilles med de importtyre, som tilbydes fra flere raceforeninger og sæddistributører.

Som fokuseret mælkeproducent kan det måske være lige meget, om tyrens afkom har en middel eller god foderudnyttelse. Bare kalven kommer levende ud og koen ikke får skrammer.

Men for næste led - kalveproducenterne - er viden om foderudnyttelse guld værd. Selvfølgelig betyder tilvækst og slagteform noget, men foderudnyttelse, som også kan bruges som løftestang til at argumentere for en klimavenlig produktion, kan måske vise sig at blive endnu mere interessant? Det er jo ikke lige meget for hverken klimadiskussionen eller landmandens pengepung, om der skal bruges fire eller fem foderenheder på at frembringe et kg tilvækst.

Detaljer eller ej

Det er nu op til de danske kødkvægsraceforeninger at afgøre, om individprøven skal genopstå i en ny form.

Erhvervet kan vælge at se stort på muligheden for at drive et detaljeret avlsarbejde for kødkvæg og overlade pladsen i sædspandene til udenlandske tyre.

En anden mulighed er at gentænke individprøven og gøre den attraktiv for både indsættere af kødkvægstyre og aftagere af tyre eller sæd.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.