Zink- og kobberindholdet i jord på svinebedrifter er steget betydeligt de seneste 28 år, kobber med 20-28 pct. og zink med 30 pct. Og nul-effekt-niveauer er overskredet i 45 pct. af de målte marker for zink, især på sandjord. Det konkluderer en ny rapport fra Aarhus Universitet. De har målt kobber- og zinkindholdet på 22 ejendomme (seks med planteavl, otte med søer og smågrise, otte med slagtesvin) med i alt ca. 350 målinger. Plus på 73 kvadratnetspunkter fordelt over hele landet på dyrkede arealer på svinebrug. De samme kvadratnetspunkter blev også målt i 1987, 1992 og 1998 for kobber og zink.
Undersøgelsen konkluderer, at en fortsættelse af den nuværende tilførsel vil føre til yderligere overskridelse af nul-effekt-værdier for zink og kobber - og risiko for udvaskning til vandmiljøet. På langt sigt vil nul-effekt-værdien for kobber overskrides i 30-50 pct. af marker, som får svinegylle.
Seges’ kommentar
Seges har deltaget i en følgegruppe, der løbende har kommenteret på denne rapport.
»I de forskellige udgaver af rapporten er der foretaget mange rettelser som følge af yderligere datavalideringer, fejl m.v. Når zink i rapporten angives som et problem, skyldes det helt primært, at grænseværdien specielt på sandjord reduceres fra 100 til 36 mg pr. kg jord. Problemet for sandjord er det meget lave naturlige indhold af både kobber og zink. De foretagne fremskrivninger af kobber og zink i jorden ud fra modeller er meget svære at gennemskue, og mange af parametrene i modellen er fastsat skønsmæssigt. Men selvom undersøgelsen har visse mangler, bør tilførslen af kobber og zink til landbrugsjord ske i mængder, der ikke bevirker en stor ophobning på langt sigt,« fortæller chefkonsulent Leif Knudsen fra Seges.
VSP Seges har nu sat brancheinitiativer i gang for at reducere anvendelsen af kobber og zink i foder.
Kommentarer