Flertal mener, køer skal på græs

Mere fokus på forbrugerne kan være med til at sikre accept.

Det er vigtigt at lytte til, hvad forbrugerne værdsætter, og det er ekstremt vigtigt at fortælle de gode historier fra kvægbruget for at komme myter til livs. Det var budskabet, da Gitte Grønbæk, sektordirektør for Dansk Kvæg, aflagde beretning på Kvægkongressen mandag.

Analyser fra Landbrug & Fødevarer viser, at forbrugerne går meget op i dyrevelfærd, sundhed og bæredygtighed, mens nydelse også betyder mere og mere.

»Vi ved, at forbrugerne går op i dyrevelfærd, og vi har undersøgt, hvad de mener er god dyrevelfærd,« siger hun.

Et stort flertal peger på, at kalve og køer skal på græs. Mere end halvdelen mener også, at dyrene skal kunne bevæge sig frit og have nem adgang til foder og vand, være trygge og have god plads, og så skal de malkes, når de har behov for det.

»Desværre viser undersøgelsen også, at forbrugerne ikke ved så meget om køer,« siger Gitte Grønbæk.

30 procent tror, at køerne står bundet i stalden, 43 tror ikke, at der er madrasser i sengene. Med hensyn til kalvene tror 26 procent, at vi har tremmekalve, og 34 procent tror ikke, at kalvene går sammen med andre kalve. Dog ved 46 procent, at der er strengere krav til dyrevelfærd i Danmark.

»Det viser, at der er rigtig god grund til at gøre en kæmpe indsats for at fortælle de mange gode historier. Og vi kan fortælle dem med stor troværdighed, uanset om det er økologisk eller konventionel produktion,« understregede hun.

Ifølge Gitte Grønbæk kan kvægbrugere hjælpe til med at få de gode historier ud ved at tage fat i den lokale presse, når der sker noget. Åbent Landbrug, skolebesøg og andre aktiviteter er med til at få viden ud om kvægbruget.

»I kan ringe til L&F eller til en journalist, og det er en god ide at poste de små skæve historier på Facebook, så forbrugerne interesserer sig mere for os,« sagde hun.

Faktaboks

Vigtigste punkter fra beretningen

  • Afstand koster dyrt: Det koster dyrt, når markerne ligger langt fra gården, og man bør tænke over, om man kan indrette sig på en bedre måde. Ifølge Gitte Grønbæk koster det mindst 200 kr. pr. km pr. hektar pr. år på en bedrift med grovfoder og korn. Det svarer til 300.000 kr. årligt på en ejendom med 300 hektar, hvor markerne ligger 5 km væk. Man kan for eksempel bytte arealer eller prøve at gå ind i jordfordeling. 
  • Mange penge i lavt celletal: Der er kommet ny viden, og Dansk Kvæg har samlet nye redskaber til en bedre strategi for at holde celletallet nede. Strategien tilgodeser samtidig samfundsinteresser om at reducere forbruget af antibiotika. Strategien bygger på flere tests og andre behandlingstidspunkter. En bedrift med 863 køer forbedrede økonomien med 222.000 kr. ved at reducere celletallet fra 270 til 150.
  • Har fået has på slagtekalve: Eksport plejer at være noget godt, men når det gælder slagtekalve, er det skidt. De skal hellere fedes op og slagtes herhjemme. Og det har erhvervet fået has på efter en aftale med ministeren, der øgede den koblede præmie fra 400 til 800 kr. og hvor slagterierne gik ind i kontraktproduktion med investeringstilskud og landdistrikterne med moderniseringsstøtte. Siden 2013 er eksporten af spædkalve faldet fra 45.000 til 33.0000

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.