Bornholmere høster erfaringer med kikærter

Vejret har også været en udfordring i år på forsøgsmarkerne for kikærter på solskins-øen. Timing for såningen er meget vigtig.

Få kilometer fra kysten ved Svaneke blev der for godt en uge siden høstet kikærter på en forsøgsmark, hvor såningen var foregået 20. april.

Tid og sted er afgørende i et sådant forsøg, for meningen er at høste så mange erfaringer som muligt, og i år er der endnu flere forsøg landet rundt end året før. Formålet er at blive klogere på dyrkning af kikærter.

FoodsBornholm har på 40 hektar sået linser, kikærter, lupin, amaranth, quinoa, sæd-dodder og boghvede.

Planteavlskonsulent Jacob Nielsen og landmand og forsøgsansvarlig Christian Møller Holm kan hurtigt under høst af kikært på forsøgsparcellen se, at det ikke bliver de helt store udbytter, der kan meldes om til Seges i år.

De har endnu ikke opgjort årets forsøgsudbytter - men forventer, at man skal kunne høste 1,5 til 2 ton pr. ha i kikærter, for at dyrkningen vil være fornuftig.

Det er Seges, der indsamler resultater fra alle landsforsøg og analyserer på årets høst.

Regn lige efter såning

»Her var vi så uheldige, at der kom 40 mm regn ugen efter såning. Det har trykket det hele i starten. Dog er dette et lunt område, og derfor turde vi så den 20 april.

Ellers er erfaringen med dyrkning af kikærter, at jo varmere jordbund og højere temperatur der er, jo bedre. De kan ikke tåle nattefrost. Så vi kunne ikke have sået det midt på øen på det tidspunkt. Så var der større frygt for, at det kunne have givet endnu dårligere udbytter.

Vi har et eksempel med amarant, som er sået hos mig i Aakirkeby. Jeg såede først 15. maj. To andre såede dagen før de 40 mm regn faldt, og de har langt mindre udbytter. Proteinafgrøder er jo meget mere følsomme i forhold til de traditionelle afgrøder, og det er det, der er så svært. Man skal vente til det rette tidspunkt, selv om det kan være svært at vente, når man ellers er klar til at starte såningen«, fortæller Christian Møller Holm.

»Vi fornemmer også, der er stor interesse for danske kikærter, både fra grossister og restauranter. Så vi er meget optimistiske med hensyn til fremtiden for dyrkningen, men det vil tage flere år, før kikærter ikke er en niche længere«, siger Jacob Nielsen.

2. forsøgsår på Bornholm

Landsforsøg med kikærter startede sidste år på Bornholm. Øen er begunstiget af et godt klima med lune sensommer temperaturer - som regel. Men selv et godt klima kan drille.

»Vi var spændte på kikærternes udbytte på denne lokalitet ved Svaneke. Vi kan se, at de er meget tvemodne pga. boniteten. Så de nederste ærter, der er meget modne, er begyndt at mugne lidt, hvorimod de øverste ikke er modne.

Kikærter modnes i forskellige faser, det er udfordringen. Men på den anden lokalitet, som FoodsBornholm dyrker, er de mere ensartede. Det kan skyldes bonitet, men også, at arealet ligger ud til kysten, og derfor er mere udsat for vind, som nedsætter risikoen for svampeangreb«, siger Christian M. Holm.

Læringen er også, at ukrudt er en af de helt store udfordringer.

»Det er et fedt år at få masser af erfaringer. Vi håber, vi får nogle gode, stabile år, hvor vi kan få glæde af det, vi laver nu«, siger planteavlskonsulenten.

Kikærte-såsæden kommer fra Sydeuropa. De to vurderer, at der kan gå nogle år, før der er dansk såsæd fra lokale forædlere. Sortsafprøvning sker med fuld fart mange steder.

Faktaboks

Baggrund

  • 14 bornholmske landmænd gik sidste år sammen og etablerede producentforeningen, som skal være med til at sætte gang i produktion og afsætning af nye proteinafgrøder - og dermed levere på den efterspørgsel, der er på både økologiske og konventionelle danske proteinafgrøder.
  • Målet er at blive leveringsdygtige af bornholmske linser, sorte og brune kikærter, hvide lupiner og flere andre afgrøder. Fællesskabet tæller mere end 3.000 hektar.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.