Gert Thomsen ved dybdeharven. Foto: Sagro.Strip-till er interessant, hvis man kan få samme udbytte og kvalitet i majs, samtidig med at man sparer omkostninger og arbejdsindsats. Det giver gevinst på bundlinien. Som sidegevinst er det også godt for klimaet og jordens frugtbarhed«, siger Gert Thomsen fra Vorbasse. Han dyrker knap 200 ha majs, og leder stadig efter den bedste metode til pløjefri majsdyrkning. Sidste år lagde han jord til Sagros store majsdemonstration.
Troede på dybdeharvning
»For 10 år siden gik jeg fra pløjning til dybdeharvning til majs. Det virkede nemt og billigt, og jeg troede, det blev godt med en enkelt overkørsel med dybdeharven. Men det blev det ikke, markerne blev alt for knoldede og ujævne. Den store udfordring er at få slået græsmaterialet ordentligt i stykker. Det er svært efter græsmarker, men også efter kraftige efterafgrøder (rajgræs) i majs«, fortæller han.
Kun i de år, hvor græsset blev nedvisnet i efteråret, kunne dybdeharven lave et godt såbed.
»Så fungerer det, fordi der er mere tid til omsætning af græsset. Men det lader sig kun gøre i græs hvert andet år, og efterafgrøderne må først nedvisnes fra 1. marts«, siger Gert Thomsen.
Afprøver ny metode i år
Demonstrationen har vist ham, at der skal en ekstra overkørsel til for at få dybdeharven til at fungere. I år vil han efter nedvisning bruge en såbedsharve i 3-5 cms dybde, før gyllen nedfældes, og der dybdeharves.
»Såbedsharven har 10-15 cm mellem tandskærene, så græsmåtten skæres i små firkanter, der er nemmere at slå i stykker. Dybdeharven har 25-30 cm imellem tandskær«, siger han.
Han ville gerne afprøve strip-till, som han synes virker lovende, men kan ikke finde nogen i området, der har grejet til det.
Kommentarer