Pilotprojekt skal gøre op med datotyranni

Bølgerne går højt, når danske landmænd taler om efterafgrøder.

De fleste er enige om, at efterafgrøder i bund og grund er en rigtig god idé. Men et virvar af regler og et datotyranni, der i mange tilfælde spænder ben for godt landmandskab, har givet efterafgrøderne mange hårde ord med på vejen.

Det skal der laves om på.

Derfor sætter Landbrugsstyrelsen i samarbejde med Seges nu gang i et pilotprojekt, som skal undersøge, om det er muligt at bruge satellitter til kontrol af efterafgrøder.

Målet er, at alle nuværende efterafgrødekrav erstattes af ét enkelt krav: At der er et tilstrækkeligt kraftigt plantedække i efteråret.

Plantedækket skal kontrolleres fra satellitter, som opgør biomasseniveauet som en NDVI-værdi.

Du kan være med

For at undersøge, om det er muligt, skal ti landmænd deltage i et toårigt pilotprojekt.

»De ti landmænd skal være indstillet på at afprøve nye muligheder samt indgå i konstruktive diskussioner med konsulenter og Landbrugsstyrelsen for at finde nye og gangbare løsninger«, siger Nanna Hellum Kristensen, specialkonsulent hos Seges.

Hun tilføjer, at landmænd, som ønsker at være med i projektet, kan sende en ansøgning til Landbrugsstyrelsen, som udvælger ti landmænd ud fra ansøgningerne.

Ukrudt er også biomasse

Selv om ønsket med pilotprojektet er at koge efterafgrødekravene ned til ét krav om biomasse, er der visse begrænsninger og regler, som skal overholdes.

»Det er kun pligtige- og husdyrefterafgrøder, der indgår i projektet, og der vil være nogle indberetningskrav for piloterne«, siger Nanna Hellum Kristensen.

Hun tilføjer, at piloterne til gengæld har stort set frit slag til at opfylde kravene til biomasse.

»Piloterne kan opfylde kravene om tilstrækkelig biomasse med spildkorn, ukrudt, efterafgrøder eller tidligt sået vintersæd«, siger Nanna Hellum Kristensen.

Der er dog undtagelser, da f.eks. vinterraps, græs og majs ikke kan bruges til at opfylde efterafgrødekravene i pilotprojektet.

»Vi håber, at pilotprojektet kan bane vej for at forenkle reglerne om efterafgrøder og gøre det mere fleksibelt for landmændene«, siger Nanna Hellum Kristensen.