Usikkerhed om gevinst ved enkorns-såning

Teknikken er klar, men enkorns-såning af vinterhvede har endnu ikke givet målbare mer- udbytter i Danmark.

I rækkeafgrøder som majs og roer er der stor gevinst af, at afstanden mellem kerner eller frø er lige stor. Men er der en økonomisk gevinst ved at så korn med enkorns-såning? Det og meget andet kan du få svar på, når VKST i næste uge holder plantemøde.

»Der er maskiner på markedet, som kan så hvede som enkorns-såning, når såsæden er sorteret. Forsøg i Tyskland viser merudbytter på 3-7 pct. Men endnu har vi ikke kunnet måle merudbytter«, siger Ole Schou, VKST.

Han tilføjer, at potentialet ved enkornssåning blot er et af flere emner på plantemødet, hvor man også kan blive klogere på et nyt modefænomen: Grupning af tør jord, ligesom der vil være en gennemgang af gødningsmarkedet, hvor især to forhold påkalder sig opmærksomhed: Priserne på flydende gødninger samt priserne på fosfor, som på verdensmarkedet er faldet med 20 pct., uden at det er slået igennem på det danske marked.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.